Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

Erfarne medarbejdere skal sætte deres værdi og ønsker i spil

Få så taget den snak med din leder om dine ønsker for fremtiden, lød rådet på onlinekonference om et bedre seniorarbejdsliv. Især fordi mange erfarne medarbejdere undervurderer sig selv. De er nemlig langt mere værdsatte af leder og kolleger, end de selv går og tror, siger Aske Juul Larsen, der leder projektet De Erfarne.

25. jan. 2022
5 min

En stor undersøgelse fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) med 30.000 erhvervsaktive danskere +50 år viser, at hele 20 procent af dem, der arbejder på kontor, forventer at stoppe før pensionsalderen, fordi de ikke tror, at de vil kunne leve op til arbejdspladsens krav.

Men omvendt viser undersøgelsen også, at cirka hver tredje medarbejder vil blive længere, hvis de får mulighed for kompetenceudvikling, og hvis arbejdet bliver bedre tilrettelagt efter deres behov.

”Hvis man vil holde fast i sin erfarne medarbejder, er det derfor vigtigt at arbejdsgiveren i god tid inviterer til en snak med den enkelte om, hvad virksomheden kan gøre for at skabe et godt arbejdsmiljø med kompetenceudvikling og spændende opgaver. Det kan sagtens ske i forlængelse eller samtidig med den årlige medarbejderudviklingssamtale. Det vigtige er bare at få det gjort”, sagde professor Lars L. Andersen (NFA), der er leder af et flerårigt projekt Seniorarbejdsliv.

Ordene faldt på konferencen ”De Erfarne” torsdag 20. januar om seniorernes arbejdsliv, der havde cirka 140 deltagere fra blandt andet virksomheder, fagforeninger, pensionsselskaber og kommuner.

Seniorarbejdsliv er tabu

Konferencen var arrangeret som et foreløbigt punktum på det flerårige projekt ”Seniorpraksis”, som Københavns Universitet og Syddansk Universitet står bag med støtte fra Velliv Foreningen. I projektet indgår blandt andet en lang række interviews med medarbejdere, ledelse og tillidsfolk i både finanssektoren og produktionsbranchen. Projektets leder, etnolog med speciale i pensions- og aldringsstudier på Københavns Universitet, Aske Juul Lassen er enig med Lars L. Andersen, men påpeger også, at disse samtaler støder på store udfordringer ude i virkelighedens verden.

”Mange får ikke taget de snakke, fordi det er rigtigt svært både som leder og medarbejder. Medarbejderen ser det som noget meget privat og frygter at en sådan samtale vil være et skridt til afvikling af arbejdslivet, der i værste fald kan bringe dem i søgelyset, hvis der skal spares medarbejdere. Mens lederen er bange for, at det kommer til virke som et pres – og snakken når måske ikke længere end til: ”Du er jo frisk og rørig. Dig kan vi have mange år endnu”, siger han og fortæller at de manglende samtaler kan have stor betydning for medarbejderens arbejdsglæde og trivsel:

”Alle vegne er der meget negativ opmærksomhed omkring at blive ældre. Derfor kan man som medarbejder meget let blive ramt af ”faldet af på den syndromet”, hvor man ikke længere føler, at man kan leve op til arbejdspladsens forventninger, og det slider hårdt på selvfølelsen. Men der viser vores interviews, at det forholder sig helt anderledes. De er reelt meget værdsatte både hos deres leder og kolleger, men man får bare ikke snakket om det”.

Samtale med fokus på udvikling

For netop at få sat gang i seniorsamtalerne på arbejdspladsen har projektet, derfor lavet tre værktøjer, der henvender sig dels til: Den erfarne medarbejder (Seniortanker), lederen (Seniorsamtaler) og endelig en guide til virksomheden i at sætte rammerne for det gode seniorarbejdsliv (Seniorstrategier) se mere på hjemmesiden for De Erfarne her.

De tre værktøjer er allerede prøvet af i praksis blandt deltagerne i projektet. Nogle steder har det været omkring samarbejdsudvalgene og mange tager snakken i forlængelse af MUS-samtalen, fortæller videnskabelig assistent på projektet, Marie Gorm Larsen:

”Folk har oplevet samtalerne om senkarriere som rigtig positive, og noget man er rigtig glade for. Det viser, hvor vigtige sådanne samtaler er og hvad de kan gøre, når man sætter fokus på udvikling i arbejdslivet i stedet for udfasning”, siger hun og anbefaler at man tager dem løbende og gerne en gang om året.

Hjerner er et livslangt byggeprojekt

Ifølge videnskaben er der heller ingen grund til overhovedet at dukke nakken som medarbejder og rende rundt med lavt selvværd, bare fordi man er kommet lidt op i årene. På konferencen fortalte aldringsforsker og læge dr.med. Henning Kirk, at der er en lang række ting, vi bliver bedre til med årene. Vi bliver mere empatiske, bedre til at danne os et overblik og se mønstre, bedre til at kontrollere vores følelser og se ting fra flere sider. Han nævner som et eksempel et forsøg med flyveledere, der er i et job med mange bolde i luften, hvor sikkerhed kræver både håndelag og erfaring.

”Her lavede flyveledere over 60 år ikke lige så mange fejl som de yngre, fordi de kunne trække på deres erfaringer og kompetencer. Hjernen er med andre ord et livslangt byggeprojekt, vi bygger op og vi bygger til. Desuden bliver de forskellige dele af hjernen bedre til at arbejde sammen gennem livet, fordi vi også bruger vores erfaringer, når vi lærer nyt”.

 

Træn samtalen med Finansforbundet

Er du som de fleste lidt nervøs for at gå til din leder og bede om en snak omkring din senkarriere, så er der hjælp at hente. Som medlem af Finansforbundet kan du booke en Senkarrieresamtale i Center for Læring og Udvikling, hvor du risikofrit kan øve dig i, hvad du skal sige, og hvordan du bedst griber sagen an.

Samtalen kan også indeholde emner som: afklaring af jobmotivation, justering af jobindhold, arbejdstid, mistrivsel, udfordringer med mere. Samt overvejelser om, hvad der giver arbejdsglæde. Ønsker til personlig og faglig udvikling og balancen mellem arbejdsliv og øvrigt liv. Samtalen kan foregå per telefon, Teams eller face-to-face alt efter, hvad du foretrækker. Når du booker så skriv i emnefeltet, at snakken skal gå på senkarriere.

Du kan booke samtalen her.

Erfarne kan og tør

Ifølge Abelone Glahn der selv er 66 år, kommunikationsrådgiver og forfatter til blandt andet en bog om seniorer, der springer ud som selvstændige er der næsten ikke grænser for, hvad seniorer kaster sig ud i. Faktisk er 22 procent af landets selvstændige over 65 år, mange især drevet over, at de selv kan bestemme over deres tid. Her er enkelte eksempler:

- 81-årig, der er startet op som oversætter

- 77-årig, der har åbnet sin egen daghøjskole.

- 65-årig, der er startet op som strategisk forretningsudvikler

- Par på 73 og 71 år, der har startet egen bed and breakfast.

- 72-årig tidligere sygeplejerske, der er blevet familierådgiver.

Samt en hel del, der er blevet vinhandlere.

Seneste nyt