"Jeg går meget op i at være mig selv og være ærlig"
31-årige Sofie Ross Laursen er den første kvindelige chef i Sydbank Grindsteds 108-årige historie. Men hun føler ikke selv, at hun er noget særligt i kraft af sit køn. Hun vil hellere måles på sine kvaliteter som menneske.
Levende musik, hjemmelavet kage, fadøl, vin, is og en pølsevogn udenfor, der serverede gratis hotdogs.
Der manglede intet, da filialchef Bruno Jochumsen onsdag den 30. juni sidste år holdt afskedsreception efter 43 år i Sydbank og valgte at gå på pension.
Et tilløbsstykke, der samtidig var en velkomstreception for 31-årige Sofie Ross Laursen, der stod for at skulle være den første kvindelige chef i afdelingens 108 år lange historie - og dermed hendes første møde med kunderne.
”Jeg var spændt og glædede mig til at komme i gang, og ikke som sådan nervøs for, hvad folk ville tænke omkring, at jeg var ung og kvinde. For uanset om det havde været en mand eller
kvinde, så er Bruno en stor personlighed, der har sat nogle rigtig store fodaftryk. Her var jeg meget bevidst om, at jeg har en helt anden profil end ham, så det handlede om, at jeg skulle være
mig selv og finde min egen vej”, siger hun og fortæller at det var en festlig dag, hvor Bruno fik takket af til alle dem, han har betydet så meget for."
Opbakning betyder alt
Sofies egen rejse til stillingen som chef har været velovervejet og målbevidst.
Tankerne begyndt at fylde efter at hun i 2014 blev færdig som rådgiver i Nordea. Hun arbejdede fire år som privatrådgiver og var glad for kontakten med kunderne, men hun ville noget mere.
Da hun så i 2018 skiftede til Sydbank, gik der ikke mere end et år, førend HR-afdelingen hørte
om hendes ønsker og udvalgte hende til Sydbanks talentprogram ”Talent for ledelse”.
Desuden startede hun også med at læse en HD 2. del i organisation og ledelse, da hun begyndte
i Sydbank.
”Jeg ville gerne have mere indflydelse, udvikle og skabe resultater gennem og sammen med andre. Derfor satte jeg nogle helt klare karrieremål, var aktiv og opsøgende. Den slags skal
man turde sige højt. Samtidig er jeg dybt taknemmelig for, at jeg undervejs har haft nogle chefer, der har givet mig masser af ansvar og mulighed for at udvikle mig”, siger hun og fortæller, at Sydbank har været fantastiske til at klæde hende på, inden hun fik stillingen i Grindsted.
”Jeg er blevet hjulpet rigtig godt på vej, for det er det vigtigste. Man har brug for nogle som udfordrer og bakker ens karriereplan op, så man bliver klædt på til opgaven. Det håber jeg også,
at jeg kan gøre for andre”.
Tør være sig selv
Det var cirka en måned før afskedsreceptionen, at hun fik stillingen som filialchef i Grindsted og mødte sine seks medarbejdere for første gang.
Hun fortæller leende, at de godt kunne se, at de fik en anden udgave end Bruno og nogle måske nok har tænkt, hun er da godt nok ung. Men modtagelsen var rigtig god og de har vænnet sig til, at hun gør tingene på sin måde.
”Jeg går meget op i at være mig selv og ærlig. Desuden er det vigtigt for mig at udfordre medarbejderne fagligt, så de synes, det er sjovt at gå på arbejde. At vi arbejder sammen som et samlet hold og at resultaterne, dem er vi fælles om at skabe. Måske vil de også opleve en større fleksibilitet i måden, vi arbejder på og i forhold til familie-arbejdsliv”.
Man skal turde sige sine karrieremål højt, råder Sofie Ross Laursen et samlet hold og at resultaterne, dem er vi fælles om at skabe. Måske vil de også opleve en større fleksibilitet i måden, vi arbejder på og i forhold til familie-arbejdsliv”.
Fordi du er kvinde?
”Det er ikke helt fair at generalisere, faktisk har jeg en mandlig chef, der er rigtig god til at tænke i fleksibilitet og udfordrer os, så vi opnår de bedste resultater. Men i forhold til nogle mænd, er kvinder måske lidt mere optaget af, at job og familieliv skal kunne hænge
sammen på en god måde”.
Skepsis og fordomme
Sydbank ønsker flere kvindelige ledere og indførte sidste år kvote i talentprogrammet, sådan at halvdelen af deltagerne som udgangspunkt skal være kvinder. Det er sket efter, hun selv har deltaget, så det har Sofie ikke oplevet.
Men hun tror, at det tydelige signal ovenfra med ønsket om flere kvindelige ledere, kan rette fokus og opmuntre flere til at gå den vej.
”Men jeg synes ikke, at jeg oplever et forskelligt syn på køn ude på arbejdspladsen. Der er det mere afgørende, hvem man selv er som menneske, ens faglige baggrund og hvad man ellers har med i rygsækken. Det indgår heller ikke i uddannelsen, her drøfter og får vi inspiration til ledelse på flere forskellige måder”, siger hun og fortæller, at hun til gengæld har oplevet det fra venner og bekendte.
”Der har jeg da fået spørgsmålet, om jeg har tænkt på, at jeg nu skal til at bruge en masse timer på arbejde og køre rundt til et væld af møder og hvordan det skal hænge sammen, når jeg har familien med to børn derhjemme? Den skepsis er træls, for havde det været en mand, havde han ikke fået de spørgsmål”.
Hun tror, at det syn fra omverdenen godt kan afholde nogle kvinder fra overhovedet at forfølge deres drøm om at blive leder.
Men i forhold til omverdenens skepsis, har Sofie med tiden nærmest udviklet et standardsvar om, at hun har nogle klare værdier, en klar plan og at hun undervejs er blevet sindssygt bevidst om, hvem hun selv er som person.
Hun havde selvfølgelig ikke søgt jobbet, hvis hun ikke også troede, at hun kunne have et godt familieliv.
”Jeg er leder for nogle vidt forskellige og fantastiske mennesker her i afdelingen, så jeg er rigtig glad for arbejdet. Både, når vi som team arbejder sammen og skaber resultater, og i sparring med en medarbejder kigger på en kundesag, der ender godt for kunden, for rådgiveren – og er en god forretning for banken”.