Antropolog: Vores arbejdsliv er indrettet efter et fejlagtigt og forældet menneskesyn

Flere regler. Flere ledere. Flere målinger og mere dokumentation. 

Det får man, når man indretter arbejdslivet ud fra en forestilling om, at mennesker af natur er dovne, onde og ude af stand til at samarbejde. 

”Det menneskesyn er forældet og fejlagtigt. Alligevel præger det stadig store dele af vores arbejdsliv”, påpeger Dennis Nørmark, som er antropolog, forfatter og foredragsholder og tilknyttet Tænketanken Fremtidens Arbejdsliv.

”I dag ved vi, at tillid og tiltro får mennesker til at vokse. At give folk frihed til at løse deres opgaver er at vise dem tillid og tiltro. Vi skal have opdateret vores menneskesyn til det 21. århundrede og vænne os til at betragte frihed som en ressource”, opfordrer han.

Forfejlede managementlogikker

Dennis Nørmark medgiver, at der kan være glimrende argumenter for regler og kontrol: Noget er gået galt på et tidspunkt, og man vil gerne beskytte folk og forhindre ulykker. Ved tvivl er det også lettere at henvise til regler. Men omfanget af regler og kontrol har taget overhånd.  

”Vi er endt med at have to forfejlede managementlogikker, som stammer fra England og USA, hvor den generelle tillid i samfundet er betydeligt lavere end i Danmark. Logikker, som langt hen ad vejen er baseret på dårlig videnskab og falske præmisser”, uddyber antropologen. 

Det gælder både den ”hårde” måde, hvor strukturer, processer og systemer forventes at have en forudsigelig effekt på de ansattes performance. Og den ”bløde” måde, hvor god performance er et biprodukt af gode samarbejdsrelationer, teamdynamikker og mindset, som kan tilvejebringes med teambuilding, MU-samtaler, personlighedsprofiler og lignende, som man skal nå oven i selve arbejdet.  

Ufrihed har skjulte omkostninger

Ifølge Dennis Nørmark er vi kun så småt begyndt at forstå, at ufrihed har skjulte omkostninger: 

”Vi har lært, at det er bedre og mere professionelt og rentabelt med forudsigelighed, planlægning, kontrol og centralisering. Men hver gang der er gevinster at hente, har det omkostninger, der er større end det, vi får ud af det. Omkostninger i form af fleksibilitet, nytænkning, risikovillighed, tillid og så videre”.   

”Aktuelt er hjemmearbejde arena for armlægningen mellem regler og frihed: Indfører man ens regler for alle, eller spørger man, hvad der virker for den enkelte?” bemærker Dennis Nørmark.

Han ser talrige gode eksempler på, at frihed og tillid er vejen frem. Det gælder lige fra svenske Handelsbanken, hvor hver filial er en stand alone-business med udstrakte beføjelser til at træffe lokale beslutninger, til shared space-veje, hvor der sker færre ulykker, fordi alle trafikanter er nødt til at være opmærksomme og tænke selv.