Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

Så meget koster det at arbejde hjemme

Hvad koster det egentlig, når du sætter dig til skærmen derhjemme i joggingbukser for at udføre en dags arbejde?

8. okt. 2022
2 min
Dansk / English

Frokosten er sjældent så god, men til gengæld er der arbejdsro og ingen transporttid. Distancearbejde er blevet populært mange steder.

Men hvad koster det egentlig, når du sætter dig til skærmen derhjemme i joggingbukser for at udføre en dags arbejde?

Det har Videnscenteret Bolius regnet på. Helt ned i detaljen.

Du kan tælle sammen her, hvad du selv bruger penge på og finde endnu mere information hos Bolius.

Så meget koster en arbejdsdag i dit hjem:

El:

Bærbar PC i 8 timer: 240 Wh

LED pærer tændt i 4 timer: 20 Wh

Hæve/sænkebord i 8 timer: 3,20 Wh

Router og internet i 8 timer: 88 Wh

Opladning af mobil i to timer: 20 Wh

Standby forbrug oplader i seks timer: 0,60 Wh

TV 30" tændt i to timer: 88,20 Wh

Løs højttaler til streaming i seks timer: 60 Wh

Kaffemaskine til kapsler til tre bryg: 360 Wh

Brødrister i 7,5 min: 81,25 Wh

Komfur, lille plade på 1,5 i 1/2 time: 110 Wh

Samlet forbrug i Wh: 1.071,25

Samlet el-forbrug i kr.: 6,08

 

Andet:

Vand, 15 l.: 1,10 kr

Afskrivning kontorplads 15 år: 1,70

Kaffe-kapsler 3 stk: 7,50 kr

Frugtordning, 1 æble dagligt: 2,50 kr

 

Samlet pris for el og andet forbrug i kr. 18,88


Og selvom det er varmt uden for lige nu, så kan det også blive nødvendigt at skrue op for varmen på et tidspunkt.

Men hvor er varmen så i regnestykket? Den er meget svær at opgøre, siger boligøkonomisk ekspert hos Bolius Jørgen Munksgaard Rasmussen, der står bag beregningerne.

”Mange har varme på alligevel, når de ikke er hjemme. Men selv, hvis man antager, at man arbejder i et lille arbejdsværelse, der ellers ikke bruges og bare er de 18 grader, der skal til for at holde skimmelsvamp væk, så er det svært,” siger han.

Det nærmeste bud er, at opvarmer du med fjernvarme til en kWh-pris på 52 øre, er det en ekstraudgift på anslået 100 til 300 kr. årligt.

Og opvarmer du med et gasfyr, er prisen pr. kWh næsten fem gange så høj, hvilket giver en tilsvarende højere varmeudgift på omkring 500-1.500 kroner for et år. Altså max 4 kroner om dagen.

”Men det er usikre tal, fordi der er så mange faktorer, der spiller ind,” siger Jørgen Munksgaard Rasmussen.


Emner

Seneste nyt