Dataetik i finanssektoren: Udfordringerne skal løses i fællesskab
Finansforbundets medlemmer har tillid til, at virksomhedernes data om dem bliver håndteret ansvarligt. Der er større bekymring for, hvordan medarbejderdata bruges og spiller ind i vores arbejdsliv i fremtiden, viser en analyse.
Hver dag sætter vi digitale fodspor i vores arbejdsliv. Sporene kaldes medarbejderdata og fortæller blandt andet noget om, hvem vi er, hvornår vi arbejder, hvordan vi arbejder og med hvem.
Medarbejderdata kan bruges til at effektivisere arbejdsprocesser, tildele opgaver og forbedre trivsel og arbejdsmiljø. De kan også bruges til at vurdere, hvem der skal ansættes, forfremmes, have lønstigninger eller fyres.
Dataetik og medarbejderdata er rykket frem på dagsordenen i samfundet – hjulpet på vej af lovgivningen og den generelle udvikling inden for teknologi. Særligt i udlandet er der tendenser til øget brug af ny teknologi og software, der kan overvåge og sladre om medarbejderes produktivitet, adfærd og opholdssted.
En naturlig præmis
I Danmark har medarbejdere og ledere i finanssektoren udbredt tillid til, at oplysninger om dem bliver registreret og anvendt ansvarligt.
Finansvirksomheder bruger blandt andet systemlogning og behandler medarbejderes økonomi- og forbrugsdata for at kunne detektere potentiel hvidvask og terrorfinansiering.
Telefonsamtaler og korrespondance om aktiehandel bruges til at kunne dokumentere indgåede aftaler.
Mange betragter derfor overvågning som en naturlig præmis for at varetage opgaver i den finansielle sektor.
Der er dog en større bekymring for, hvordan data bruges og spiller ind i vores arbejdsliv i fremtiden, end hvordan de bruges i dag.
Det fremgår af rapporten ”Dataetik i den finansielle sektor”, som konsulenthusene Wilke og cph:learning har udarbejdet for Finansforbundet. Den afdækker, hvilken rolle medarbejderdata og dataetik spiller i den finansielle sektor, og omfatter blandt andet interview med eksperter og indsigt i medlemmernes kendskab til og oplevelse af brugen af medarbejderdata.
Baggrunden for rapporten og forbundets interesse i området er at sikre, at Finansforbundet er på forkant med de muligheder og udfordringer, som den øgede brug af data og teknologi i arbejdsmæssig sammenhæng kan medføre.
Det mener medlemmerne i Finansforbundet
Jo mere indsigt man har i virksomhedens brug af medarbejderdata, jo mindre bekymret er man for brugen af disse data i dag og i fremtiden.
80 procent er positive eller neutrale over for, at deres virksomhed bruger medarbejderdata til at forbedre for eksempel processer, arbejdsmiljø og effektivitet.
80 procent har ingen eller kun begrænset kendskab til, hvilke data deres arbejdsgiver konkret gør brug af og til hvilket formål.
47 procent er bekymrede for, hvordan data om dem kan blive brugt i fremtiden.
56 procent ved ikke, om den virksomhed, de arbejder i, har en politik for anvendelse af medarbejderdata.
1 ud af 10 ved, at de har adgang til de data, deres virksomhed registrerer om dem.
Under 1 ud af 10 er bekendt med, hvad der sker med ens data, når man stopper på sin arbejdsplads.
Kilde: Dataetik i den finansielle sektor
Ikke et individuelt problem
I finanssektoren har arbejdsgivere og arbejdstagere en tæt og tillidsfuld dialog om, hvad der er rimeligt at måle.
Alligevel har mange kun et begrænset kendskab til, hvilke konkrete medarbejderdata deres arbejdsgiver registrerer og bruger om dem, viser rapporten.
Medlemmerne giver udtryk for, at de gerne vil have indsigt i og tryghed om, at medarbejderdata bliver anvendt fornuftigt og til relevante formål. Men det er ikke nødvendigvis deres eget ansvar at kunne overskue og sikre den konkrete håndhævelse af databehandlingen.
Medlemmerne ser gerne, at Finansforbundet og de tillidsvalgte engagerer sig i udfordringer omkring medarbejderdata på arbejdspladserne. Dataetik er ikke et individuelt anliggende, men en udfordring, der skal løses i fællesskab.
Hvad er medarbejderdata og dataetik?
Medarbejderdata er alle former for dataspor, som vi sætter, fra vi søger et job, til vi forlader virksomheden igen. Det er oplysninger, som vi selv eller andre har givet, oplysninger fra de systemer, vi arbejder i, og oplysninger fra udstyr, som vi omgiver os med. Det kan for eksempel være, når vi bruger vores arbejdstelefoner, sagssystemer, Outlook og inter- og intranet.
Dataetik handler om god praksis, når man indsamler, bruger og deler data. Det handler om mere end at overholde de regler, der allerede gælder inden for eksempelvis databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven. Dataetik og GDPR vil ofte eksistere i en symbiose, hvor dataetikken kan guide virksomheden og medarbejdere i de dilemmafyldte gråzoner af lovgivningen, hvor der er rum for individuelle fortolkninger.
Fra 2021 blev det et lovkrav, at alle større danske virksomheder skal supplere deres årlige ledelsesberetning med en redegørelse for virksomhedens politik for dataetik. Det gælder alle pengeinstitutter, banker og datacentraler. Opmærksomheden har især været rettet mod ansvarlig håndtering af kundernes data – afledt af arbejdet med at opfylde GDPR. I nogle virksomheder har lovkravet givet anledning til en bredere drøftelse af, hvilke værdier og principper der skal kendetegne den fremtidige brug af data og it – herunder medarbejderdata.
Kilde: Dataetik i den finansielle sektor
Sammen om dataetik
I et digitaliseret samfund gemmes flere tusinde dataspor hver eneste dag. Hvordan skaber vi gennemsigtighed omkring, hvilke data der gemmes på arbejdspladsen? Og hvad disse data bruges til? Få viden og inspiration her.
Læs mere