Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

Ekspert: Ledere skammer sig – og det er vigtigt, at vi taler om det

Alle ledere skammer sig, men hvis de kan se skammen i øjnene, og vi alle kan blive bedre til at tale om den, kan det i sidste ende sikre innovation, udvikling og bedre bundlinje. Det mener ledelsesrådgiver Elsebeth Hauge.

5. feb. 2024
5 min
Elsebeth Hauge er forfatter, ledelsesrådgiver og debattør. Hun har 15 års ledelseserfaring fra blandt andet Undervisningsministeriet, Vestas og Aarhus Kommune. Foto: Privat

Måske får man ikke taget en snak med den medarbejder, der altid er syg om fredagen, men giver ham i stedet de dårligste opgaver og håber på han snart siger op. Eller måske forsøger man at dække over fejl i afdelingen ved at skyde skylden på eksterne leverandører.

Det kan også være, at man sukker lidt for højt, når en medarbejder siger nej til at arbejde over, eller man kommer til at vende øjne, når en lederkollega sætter spørgsmålstegn ved en opgave.

Lederskam findes i mange afskygninger, men den er der – uanset om vi vil indrømme det eller ej. Og alle ledere skammer sig i en eller anden grad.

Sådan lyder det fra Elsebeth Hauge, der oprindeligt er uddannet økonom og har arbejdet som leder både i det offentlige og i private virksomheder. I dag rådgiver hun ledere og har skrevet en bog om lederskam.

”Lederskam handler om alt det, vi ikke ønsker, at andre skal få øje på i vores ledelse,” siger hun og forklarer, at det kan være både handlinger, tanker, egenskaber, følelser og fordomme, som lederen ikke ønsker, at andre skal se.


Skam er mange ting

Ordet skam kan måske få nogle til at stejle. For der ligger en masse i ordet, som man måske ikke nødvendigvis forbinder med ledelse.

”Det er måske ikke alle, der opdager, at de skammer sig, men hvis vi bruger nogle andre ord, kan alle nok genkende den følelse af, ”okay, jeg var ikke helt stolt af lige præcis den her handling.” Skam kan også være, når der er noget, man er flov over eller har dårlig samvittighed over. Der er mange måder at sige det på, men det handler i bund og grund om den samme følelse,” siger Elsebeth Hauge.

(Artiklen fortsætter efter boksen)
"Der er ledere, som simpelthen ikke kan klare fortællinger om, at de ikke er perfekte. Det ville gøre så ondt, at de faktisk er ikke interesserede i at opdage, hvornår de for eksempel agerer uordentligt som leder."
- Elsebeth Hauge, ledelsesrådgiver

Når Elsebeth Hauge laver workshops med ledergrupper, så har det stor værdi at få øje på de egenskaber, som lederne ikke ønsker at få øje på, fordi opmærksomheden på dette skaber bedre ledelse. I bund og grund handler det om at få mere viden om sine egne handlemønstre som leder, forklarer hun.

”Når du som leder sukker højt, hvis en medarbejder afslår at arbejde over, så får du medarbejderen til at skamme sig over sit valg. I stedet er det relevant at se på dine egne blinde vinkler. Måske er du konfliktsky og får derfor sagt ja til for mange opgaver i afdelingen, eller måske er du rodet og ukoordineret, så opgaverne altid afsluttes tæt på deadline.”

Nogle ledere vil automatisk stejle lidt, fordi de ifølge Elsebeth Hauge ikke kan tåle, at idealbilledet af dem som ledere krakelerer.

”Eller det behøver ikke engang at krakelere, men bare det, at der kommer nogle små rifter her og der piner dem. Der er ledere, som simpelthen ikke kan klare fortællinger om, at de ikke er perfekte. Det ville gøre så ondt, at de faktisk er ikke interesserede i at opdage, hvornår de for eksempel agerer uordentligt som leder,” forklarer Elsebeth Hauge.

Om Elsebeth Hauge

Elsebeth Hauge er forfatter, ledelsesrådgiver og debattør. Hun har 15 års ledelseserfaring fra blandt andet Undervisningsministeriet, Vestas og Aarhus Kommune.

I 2020 udgav hun sin første bog "Lederskam", der omhandler de handlinger, egenskaber, følelser og tanker, som ledere ikke ønsker at andre skal få øje på.

Elsebeth Hauge arbejder med ledergrupper, der ønsker at styrke relationer, samarbejde og kvaliteten til borgerne.

Det kan betale sig at gøre noget

Lige meget i hvilken afskygning lederskammen er der, kan det betale sig at arbejde målrettet med den, mener ledelsesrådgiveren.

”Når vi skal bruge kognitiv kapacitet på at skjule noget for omverdenen, så bruger man jo hjernekapacitet, som man kunne have brugt på kreative idéer, innovation og udvikling,” forklarer Elsebeth Hauge.

Hun mener også, at det i sidste ende er noget, der kan påvirke bundlinjen.

Hun fremhæver internationale undersøgelser, der viser, at mangfoldige teams performer bedre, og det kan sikre bedre mangfoldighed at arbejde med lederskam, for lederskammen kommer nemlig også til udtryk gennem f.eks. ubevidste fordomme – også kendt som bias.

”Det kan være, at man helt ubevidst kommer til at diskriminere i rekrutteringen, fordi man altid fravælger kandidater med tørklæder, piercinger eller synlige tatoveringer. Det er jo ikke fordi, man bevidst beslutter, at man ikke skal fravælge dem af de årsager, men man kommer måske helt ubevidst til at vægte de kompetencer, de mangler, lidt højere,” siger hun og fortsætter:

”Netop fordi bias i deres natur er ubevidste, så er det svært at tale om. Ingen føler sig ramt, fordi de netop ikke oplever at de selv diskriminerer i rekrutteringen.”

Vi skal turde tale om det

Hvis man skal arbejde med lederskammen, appellerer Elsebeth Hauge først og fremmest til, at man opsøger mere viden om psykologi i ledelse. Hun understreger, at det ikke handler om at tage et kursus i at holde MUS-samtaler eller at finde en model for situationsbestemt ledelse. I stedet er det viden om den personlige ledelse, der er vigtig at opsøge.

”Vi skal turde at tale om det her,” forklarer Elsebeth Hauge.

Hun peger på, at vi i Danmark også ofte er konfliktsky, når det kommer til det personlige lederskab. Mange anser ledelse som værende privat, og som noget, den enkelte leder er ansvarlig for at definere for sig selv

”Vi har en tendens til at sige, jeg har min ledelse, og du har din.”

I stedet mener hun, at ledere bør være nysgerrige på hinandens ledelse.

”Vi bør tale om og være nysgerrige på hinandens ledelse. Ikke på en kritisk, fordømmende måde, men vi skal spørge, hvad var dine overvejelser bag beslutningen, hvornår er du i tvivl om din ledelse og hvordan trives du som leder?”

Gør man det, er man kommet et godt stykke, mener Elsebeth Hauge.

”Ved at få de mere personlige og eksistentielle samtaler på dagsordenen, så sker der noget i ledergruppen, der smitter af på samarbejdet, tilknytningen og trivslen i hele organisationen,” understreger hun.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Seneste nyt