Ledelse i perspektiv: "Dialog virker hver gang"

Dialog er vor tids vidundermiddel, men vi bruger det alt for lidt. Lad os snakke om det, der gør os nervøse og utrygge. Så kan vi få fjernet utrygheden.

Ordene kommer fra Mads Skovlund, 45 år og topchef for Nordeas privatkundeforretning i Danmark.

Han kender selv til usikkerhed, der kan dukke op, når man står over for store ting – om det så er begivenheder i banken eller den første nytårskur hos Dronningen.

Gennem årene har han også indkredset, hvad der virker:

”Tryghed er enormt vigtigt for mig. Jeg kan først præstere, når jeg får bragt mig hen et sted, hvor jeg kan være tryg. Derfor har jeg en tæt dialog med min chef og mine kolleger, hvor vi langsomt bevæger vi os fra utryghed til tryghed, fordi vi kommer omkring alle de ting, man kunne være bange for”, fortæller Nordea-direktøren. 

Vi skal kunne være dem, vi er

Sådan var det ikke i 2005, da en ung Mads Skovlund skulle bede om barsel første gang: 

”Jeg gik i flere måneder og vendte og drejede det og bekymrede mig om, hvad det ville betyde for min karriere, og hvad kollegerne ville tænke. Jeg ville ønske, at jeg dengang kunne have fortalt mig selv, hvad jeg siden har lært: Dialog virker hver gang. Fortæl om det, du er bange for, så du ikke står alene med det”.

Han medgiver, at det kan være supersvært. Det er ikke rart og kan føles pinligt.  

Så meget desto vigtigere er det for ham at få budskabet ud: Ja, vi er alle sammen usikre og utrygge fra tid til anden, og det er ok at være det.

”I Nordea er trivsel nøglen til succes. Vi har et dedikeret mål om at kunne være dem, vi er – alt inklusive. Det skal man huske på, hvis man bliver nervøs eller usikker. Få det frem og gå i dialog”, råder Mads Skovlund.

Er der tale om tvivl af faglig karakter, har man ligefrem pligt til det, mener han:

”Vi skal passe på med at afvise usikkerheden for tidligt, for så er vi ikke nysgerrige nok. Så kommer vi ikke rundt om alle de vinkler og tanker, der kan være.”

Den slags grundighed er en velkendt del af finanssektorens dna i form af forskellige modeller for risikovurderinger, men den er også brugbar i forhold til menneskelige følelser og fornemmelser. 

”Vi har nogle fine samtale- og udviklingsværktøjer til formålet, men de virker kun, hvis de bliver brugt med åbent sind”, bemærker direktøren.

En løsningsorienteret tilgang, tak

Folk, som har dræbt tvivlen i deres sind, er ulidelige at høre på, lyder et af de citater, som Mads Skovlund har noteret i en bog med guldkorn, han har samlet gennem karrieren.

Men man skal ikke blive hængende i usikkerheden, tilføjer topchefen.

Han spørger gerne andre til råds og er lydhør, når kolleger og medarbejdere vil dele tvivl og bekymringer med ham. Men det gælder om at have en løsningsorienteret tilgang - Mads Skovlund vil ikke nøjes med at høre om usikkerheder.

”Fortæl hellere, hvad du er usikker på, og så hvordan du tænker at gribe det an. Eller spørg: kan du hjælpe mig med det her. Gør spørgsmålet så enkelt som muligt: Hvad er det, der trykker, og hvad har jeg brug for hjælp til? Derfra går det som regel rigtigt godt”, opsummerer han.

Snak om det, der betyder noget

En anden god grund til at spørge direkte er, at nogle mennesker – heriblandt Mads Skovlund - ikke nødvendigvis kan afkode, hvad der rører sig i andre:

”Jeg er ikke god til at lytte mellem linjerne. Derfor overser jeg signaler om, at andre kan have brug for hjælp. Til gengæld er jeg klar over det og fortæller åbent, at jeg ikke er god til det. Så ved folk, at de skal være direkte over for mig. Så hjælper jeg gerne med alt, hvad jeg kan”, fortæller han. 

Han frygter ikke at overskride grænsen mellem det professionelle og det private ved at dele sin tvivl og usikkerhed med andre.

”I min optik snakker vi ikke nok sammen om det, der virkelig betyder noget. Så jeg tror, vi er langt fra grænsen for de flestes vedkommende. Hvis vi når til grænsen, må man sige fra. Men hellere sige fra i den ende end slet ikke at nå hen i nærheden af grænsen”.