Lincolns jagt på hvidvaskere har sendt ham fra Cape Town og Hongkong til København

Lincoln Gradwell har tre kørekort.

Et fra Sydafrika, hvor han er født og opvokset. Et fra Hongkong og et fra USA. Det sidste er det eneste, han kan konvertere til et dansk. Problemet er blot, at det er udløbet, så han skal til USA for at forny det, før han kan få et dansk.

Det er den slags mindre bøvl, han har kæmpet med, siden han i september kom til Danmark.

”Men ellers virker alt, så jeg er meget tilfreds,” fortæller han med et smil.

Månederne forinden havde han brugt på at træffe en beslutning: Skulle han blive i Hongkong, hvor han på tredje år levede med en nultolerancepolitik i forhold til corona og en stigende kinesisk kontrol? Eller skulle han gøre som tusindvis af andre og pakke sit liv ned i et par kufferter og søge lykken et andet sted?

En tidligere kollega, der i 2021 var taget til Danmark, foreslog København.

Lincoln Gradwell har arbejdet med antihvidvask de sidste 7 år. Foto: Christian Stæhr

Korruption gjorde ham til hvidvaskspecialist

Lincoln Gradwell har de seneste syv år arbejdet i forskellige finansielle institutioners antihvidvaskningsenheder. Et område, der de seneste år har fået stor fokus.

”Da jeg blev færdig med min jurauddannelse i Cape Town, skulle storbanken Barclays bruge 250 jurister og advokater til et stort projekt med at undersøge alle Politically Exposed Persons (PEP, red.) for økonomisk kriminalitet. I Sydafrika er alle korrupte,” siger han grinende og på engelsk med en accent, der afslører familiens hollandske ophav en generation tidligere.

Okay, måske ikke alle, men korruption er udbredt, præciserer han.

Da PEP-projektet stoppede tre måneder senere, fik han en fastansættelse i banken, hvor han fortsatte med at jage folk, der hvidvaskede penge, og forhindrede økonomisk kriminalitet.

Herfra skiftede han til Thomson Reuters, som på vegne af finansielle institutioner overvåger forskellige kunder inden for Corporate Investment Banking for at sikre, at deres penge er ”rene”.

Efter opgøret med apartheid i 1990’erne blev korruption forankret i samfundet, særligt i landets energisektor. Det havde spredt sig til store dele af resten af samfundet og landets administration. Senere i denne måned afgøres det, om Sydafrika kommer på Financial Action Task Forces’ såkaldte grå liste.

Et blik ned over hans CV afslører en lang liste af kurser og efteruddannelse, der gør ham til specialist i at undersøge kunders private forhold og undgå, at de brodne kar udnytter banksystemet til egen vinding.

”Hvis du er bank, kan du ikke have den slags kunder, og du er nødt til at kende kunderne og de reelle ejere af virksomheder, hvis du skal leve op til loven,” forklarer Lincoln Gradwell.

Corona forandrede livet

I efteråret 2019 flyttede han til Hongkong. Her bestod arbejdet blandt andet i at tjekke bedsteborgerne i det kinesiske kommunistparti, der trak penge ud på forskellig vis. Det er svært at flytte penge ud af Kina, så når det skete, var det om at tjekke op på, at alt var i orden. Kunderne var gode for mindst 1 million dollars, og firmaet forvaltede værdier for over 100 milliarder dollars.  

Men Hongkong stod selv i en svær tid.

”Det var sjovt i begyndelsen. Der var mange expats, gode forhold og lav skat. Hongkong var en fed by, men den nationale sikkerhedslov, som blev indført i 2020, gjorde det sværere at leve frit, og det nærmede sig den form for kontrol, man kender fra Kina,” fortæller han.

Oven i det var der corona, som betød et alvorligt indgreb i den frie bevægelighed med maskepåbud, og hvis ikke ens vaccinationsstatus var opdateret, var der ikke adgang til shoppingcentre, restauranter eller andre fritidsaktiviteter.

I over to år levede og arbejdede Lincoln Gradwell stort set kun i sin lejlighed.

Fanget i Bangkok

Der skulle ske noget nyt, så i foråret 2022 søgte han job i Danske Bank. Færdigheds- og personlighedstest samt ansættelsessamtaler foregik online, men sidste etape for at få opholds- og arbejdstilladelse krævede en tur til den danske ambassade i Bangkok, Thailand.

Normalt er det en hurtig flyvetur hver vej, men coronareglerne betød en lang karantæne ved hjemkomsten, og alle karantænehotellerne var optaget. Da han først kunne komme til Danmark i september, blev den bedste løsning et månedlangt ophold i Bangkok, mens han ventede på papirerne.

En del ejendele er stadig i Hongkong, møblerne er givet væk, og de to kufferter, han forlod Hongkong med, indeholdt det liv, han tog med til Danmark.

Reserverede danskere, men god arbejdskultur

Efteråret er sjældent den nemmest danske årstid at komme ud og møde nye mennesker, og den velkendte danske reservation oveni har ikke gjort det nemmere at falde helt til.

”Danskere er meget private. Jeg ved ikke helt, hvordan man får danske venner, men mit hold er meget internationalt, så vi er flere, der er i samme situation,” fortæller han.

Arbejdskulturen i Danmark er dog væsentlig bedre end den, han kom fra, hvor det var mindst 40 timer om ugen uden overarbejdsbetaling. Mange lagde et par timer ekstra hver dag, og ingen gik hjem til tiden.

”Det er helt anderledes her. Arbejdsmiljøet er meget mere afslappet, og der er større tillid til folk. Man føler sig meget sikker, når man går rundt i byen, og ting virker. I Sydafrika er det mere usikkert, og der er ikke strøm i nogle timer om dagen, fordi der mangler energi,” forklarer han og viser på en app, hvordan man holder styr på, hvornår der ikke er strøm i det område, man bor i.