Ny digitaliseringsminister vil have mere fokus på regulering af medarbejderdata

Der står fire hvide flyttekasser med A4-papirer under trappen i receptionen. De har hvert sit A4-papir med nogle tal klistret på siden. To af dem venter på at komme op på 3. sal. Ved siden af står otte kasser HP-computerskærme på en rullevogn, der også venter på at finde et kontor og en ejermand et sted i huset.

Indtil for nylig var bygningen på hjørnet af Stormgade og Frederiksholms Kanal med Christiansborg lurende blot få hundrede meter væk optaget af Indenrigs- og Boligministeriet. Men i det store puslespil om ministerposter så et nyt ministerium dagens lys: et digitaliseringsministerium, som nu er ved at finde sig til rette i bygningen.

Den post gik til Venstres 36-årige profilerede ordfører, Marie Bjerre, som mange betragter som en central figur i partiets fremtid. Posten var hun dog lidt usikker ved.

”Jeg skal ærligt indrømme, at jeg stillede ham nogle spørgsmål. Digitaliseringsminister? Hvad er det? Hvad indebærer det?”

Marie Bjerre fortæller historien med et lille grin, for da hendes telefon ringede et godt stykke over de fleste menneskers sengetid onsdag den 14. december sidste år, og det var partiformand Jakob Ellemann-Jensen i den anden ende af røret, stod det ikke lysende klart fra starten, hvad den post gik ud på alene ud fra titlen.

”Jeg tror, jeg stillede så mange spørgsmål, at han spurgte, om jeg havde brug for betænkningstid. Det havde jeg ikke, sagde jeg til ham, men jeg skulle lige vide, hvad det helt præcis var, jeg sagde ja til. Og jeg sagde også, at det lød enormt spændende.”

Foto: Jasper Carlberg

Etiske dilemmaer

Finansforbundet og en række andre fagforbund, erhvervsorganisationer og virksomheder har i flere år efterlyst et særskilt ministerområde for digitalisering. Danmark er et af verdens førende lande inden for digitalisering, og udviklingen går både stærkt og i mange retninger.

Det sætter lovgivningen på mange områder under pres, fordi den spænder ben for den udvikling, der hjælper os til at blive bedre, dygtigere og hurtigere, men samtidig skaber digitaliseringen og stigende datamængder også utryghed og usikkerhed om, hvordan al den viden bruges om – eller imod – os.

”Der har været et stort pres på at få et selvstændigt ministerium. Grunden til, at vi har oprettet det, er for at skabe et selvstændigt fokus på den dagsorden og sørge for, at der er fremdrift og momentum. Der er en masse muligheder i digitalisering, for det er ikke længere bare en teknisk dagsorden eller en effektiviseringsdagsorden, der ligger i Finansministeriet, men sit eget område,” siger Marie Bjerre.

Hun peger samtidig på, at der politisk skal tages et ansvar for de dilemmaer, dataetiske problemstillinger, overvågning og digital dannelse, som digitalisering også indeholder.

”De temaer kan jeg have en vigtig stemme i og tage den debat, ligesom der kommer mere regulering fra EU, hvor der fra dansk side er behov for at have en stærk stemme,” tilføjer hun

Ung minister med lang erfaring

Marie Bjerre er 36 år og født og opvokset i Rødkærsbro, som ligger 10 kilometer i sydgående retning ud ad hovedvej 26 fra Viborg til Aarhus. Hun har været studiepolitisk aktiv både i folkeskolen og på gymnasiet, inden det partipolitiske trak hende væk fra studenterpolitik.

I en håndfuld år var hun først formand for Venstres Ungdom (VU) i Viborg, og under jurastudiet i København sad hun med i VU’s landsstyrelse og forretningsudvalg. Hun var politisk assistent for først Troels Lund, da han var politisk ordfører, og senere i Bruxelles for europaparlamentarikeren Jens Rohde.

I 2016 trak politik atter i Marie Bjerre, og hun blev opstillet som folketingskandidat for Venstre i Himmerlandskredsen, Nordjyllands Storkreds, hvor hun ved valget i 2019 kom ind med 8.627 personlige stemmer. Ved valget i 2022 steg stemmetallet til lige under 10.000.

”Vi skal ikke være bange for mulighederne”

Marie Bjerre forklarer, at hendes verdenssyn er åbent, internationalt og liberalt. Og den linje ser hun en fin mulighed for at tage med videre over i den digitale tidsalder.

”Vi kan meget med digitalisering. I overdragelsen af ministeriet kaldte jeg mig selv for mulighedsminister. Så’n helt i Søren Pind-stil (Pind kaldte sig for frihedsminister, redaktionen), for der er så mange muligheder i digitalisering, og der kommer endnu flere. Det er i virkeligheden et meget liberalt verdensbillede, at man ikke er bange for udviklingen, men at man griber den og giver virksomhederne lov til og tror på, at de mennesker, som er dygtige, også skal have mulighed for at bruge den udvikling.

Men hun nævner også bagsiden ved alle de muligheder. Det handler om at beskytte borgerne og hensynet til den enkelte, som ifølge ministeren er fraværende fra debatten.

”Jeg vil være en aktiv stemme i overvågningsordningsdebatten, for der er flere svære balancer, man skal have, når man taler om digitalisering. Vi skal på den ene side have tillid til og sikkerhed om digitalisering, på den anden side er jeg også meget bekymret i forhold til det, man kan med overvågning af medarbejdere. Vi ser nogle tendenser, hvor man helt ned på detailniveau kan få informationer om den enkelte medarbejder, eller hvor længe man bruger på at læse en e-mail. Det er vigtigt, at vi politisk også interesserer os for det at sørge for en ordentlig regulering.”

”Der skal mere fokus på, hvad det er for data, vi indsamler, og jeg ser det som helt afgørende, at man stadig selv har hånd i hanke med det, så der er tillid til vores digitalisering.”

Digitalisering bliver ”det nye klima”

Et bekymringspunkt, der jævnligt kommer frem, er netop dataindsamling og brugen af data. I Danmark er der tradition for, at private virksomheder løser store opgaver inden for it-området, og hvor der lige så jævnligt kommer historier frem om systemer, der bryder sammen til stor gene for eksempelvis sundhedssektoren, bliver dyrere end forventet eller slet og ret ikke virker efter hensigten.

Marie Bjerre understreger flere gange, at samspillet mellem det offentlige og private skal styrkes, men at der ”ikke skal digitaliseres for digitaliseringens egen skyld”.

For ministeren er det ”afgørende”, at staten skal eje den kritiske infrastruktur, som man kender det fra energiområdet, og så skal private løse de enkelte opgaver, der ligger under her. Det kræver et nyt syn på store dele af den offentlige regulering.

”Jeg håber, man i forhold til den regulering kommer til at mærke, at der er kommet en minister for området. Jeg synes eksempelvis, at det fungerer rigtig godt med MitID og bankerne, hvor man har et offentligt-privat samarbejde, hvor man har fundet fælles løsninger til gavn for både de ansatte, kunderne og virksomhederne. På energiområdet ejer staten forsyningsledningerne, men private kan sagtens opsætte vindmøller eller anlægge solcelleparker. Det er de bedre til, og det giver noget konkurrence, hvor vi får de bedste løsninger til gavn for alle. Den retning vil jeg gerne arbejde videre i med digitalisering,” forklarer Marie Bjerre.

Hvis man om 10 år ser tilbage og siger: ”Hvor var det godt, at vi fik en digitaliseringsminister”, hvad er det så, du håber, der står tilbage som det gode eksempel på, at ministeriet blev nedsat?

”Jeg håber, at man ikke tænker over det som noget særligt. At det var noget helt naturligt, at vi fik en digitaliseringsminister. Man har det i andre europæiske lande, fordi digitalisering er blevet så stor en del af vores verden, så det er blevet helt naturligt, at vi har en minister for det. Jeg sammenligner det lidt med, da vi fik en klimaminister for 16 år siden. Det kan godt være, man dengang syntes, at det var noget særligt med bæredygtighed og cirkulær økonomi, og det var noget, man havde fokus på i de enkelte ministerier. I dag kan ingen forestille sig en regering uden en klimaminister, og sådan har jeg det med digitalisering.”

Foto: Jasper Carlberg