OK-forhandlinger brudt sammen: Det sker der nu
Sammenbrud, varsel om konflikt og Forligsinstitutionen. Bliv klogere på den videre proces i finanssektorens overenskomstforhandlinger her.
Efter en time og tre kvarter brød forhandlingerne mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) sammen torsdag i sidste uge.
Det fik Finansforbundet til at aflevere første konfliktvarsel til Forligsinstitutionen, der har til opgave at bistå ved interessekonflikter på arbejdsmarkedet.
Den helt store knast er, hvor meget mere de finansansatte skal have i lønningsposen de kommende år.
Det sker der nu
Men hvad er så den videre proces?
Helt konkret sker der lige nu ikke mere, før parterne bliver indkaldt til drøftelser med en forligsmand ved bordenden.
Finansforbundets formand Kent Petersen vurderer, at man er så langt fra hinanden, at den eneste mulighed er gennem Forligsinstitutionen.
Det er Forligsinstitutionen, der afgør hvornår parterne skal kaldes til bordet, og der kan derfor gå alt fra en uge til en måned, før Finansforbundet og FA igen skal sidde over for hinanden.
Der foregår nemlig også andre forhandlinger på det private arbejdsmarked, som potentielt kan ende i Forligsinstitutionen og tage forligsmændenes tid. Det gælder blandt andet på industriens område, hvor overenskomsten udløber den 1. marts – altså en måned før finanssektorens.
Forligsinstitutionen
Forligsinstitutionen er et statsligt organ bestående af tre forligsmænd, én suppleant og op til 21 mæglingsmænd, der kan hjælpe arbejdsmarkedets parter, hvis der går hårdknude i overenskomstforhandlinger. Institutionens formål er at afslutte overenskomster uden arbejdsretslige konflikter.
Forligsinstitutionen kan ikke forhindre en arbejdskonflikt, men kun mægle mellem parterne og udsætte en varslet konflikt i op til to gange 14 dage. Det er parternes afgørelse om de vil respektere en mæglingsskitse eller gå i konflikt.
Forligsinstitutionen har en række beføjelser, som overenskomstforhandlerne har respekt for. Den kan blandt andet:
- Indkalde parter til forhandlinger, hvis der er udsigt til konflikt. Ifølge forligsmandsloven har de overenskomstbærende organisationer pligt til at møde op
- Udsætte konflikter, der ellers ville være trådt i kraft
- Tvinge parterne til at genoptage forhandlinger om bestemte punkter
- Af egen drift fremsætte mæglingsforslag, der SKAL sendes til afstemning
Kilde: Forligsinstitutionen, FH, FAOS
Flere scenarier
Men når Finansforbundet og FA først sidder bag de lukkede døre på Sankt Annæ Plads, hvor Forligsinstitutionen har til huse, er der flere mulige scenarier.
En mulighed er, at de når til enighed om en aftale, som så sendes til afstemning blandt Finansforbundets medlemmer.
Det kan dog også være, at de fortsat står så langt fra hinanden, at en aftale ikke er mulig. I det tilfælde har forligsmanden flere greb i værktøjskassen, som han eller hun kan ty til.
Fordi finanssektoren er et område med samfundsmæssig betydning, har forligsmanden nemlig blandt andet mulighed for at udsætte konflikten to gange med to ugers varighed.
Forligsmanden kan også fremsætte et mæglingsforslag, som skal sendes til urafstemning blandt de stemmeberettigede medlemmer i Finansforbundet. Stemmer medlemmerne nej, er konflikten også i dette scenarie en realitet.
Hvad hvis uenigheden fortsætter?
En eventuel konflikt kan tidligst træde i kraft den 1. april 2023. Det nøjagtige tidspunkt afhænger af de afgivne varsler og af, om forligsmanden benytter sig af sin ret til at udsætte konflikten.
Det er også vigtigt at understrege at et konfliktvarsel ikke er det samme som, at der udbryder konflikt. Men varslerne skal sendes rettidigt, før en konflikt overhovedet er en mulighed.
Finansforbundet har nu lagt første konfliktvarsel. Det skal sendes senest fire uger før, overenskomsten ellers ville løbe ud. I dette tilfælde 31. marts.
Skal andet konfliktvarsel sendes afsted, kræver det et ekstraordinært landsmøde, som i så fald sandsynligvis vil blive afholdt midt i marts.
Du kan holde dig opdateret om forløbet på Finansforbundets hjemmeside.