Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

"Vi har aldrig stået stærkere"

”Fællesskaber er ikke yt. Finansforbundet har aldrig været mere relevant.” 188 delegerede lyttede i den store sal på Hotel Nyborg Strand, da formand Kent Petersen aflagde sin sidste beretning ved landsmødets åbning i dag.

26. sep. 2023
1 min

”Jeg er blind for de lys som sku' vise vej”.

Sådan sang den populære sangskriver Carl Emil ved åbningen af landsmødet, som har trukket 189 delegerede fra hele landet til Nyborg.

Men fra talerstolen var der ingen tvivl om, at Finansforbundet er stærkt seende og kan vise vej i de forandringer, der ender med at påvirke medlemmerne.

Servietter parat

”Nu hører du efter, ikke Nicole?”

Den afgående formand Kent Petersen jokede med en af gæsterne, FA-direktør Nicole Offendal, da han var på talerstolen og aflagde sin sidste beretning.

Han indledte den med at fortælle, at han var lidt grådlabil og havde godt med servietter i baghånden.

(Artiklen fortsætter efter boksen)
Den afgående formand Kent Petersen på talerstolen. Foto: Claus Bech

Kent Petersen talte sig dog hurtigt varm med blandt andet budskabet om, at medarbejdere er den vigtigste aktie, arbejdsgiverne kan investere i, når der skal skabes forandring. Så varm, at han hurtigt måtte smide jakken:

”Nu har I set, at jeg havde den på. Normalt smider jeg den først senere og smøger ærmerne op, men denne gang har jeg brug for det nu.”

Finansforbundet er med på forandringer, sagde han og henviste blandt andet til mulighederne for efteruddannelse via Finanskompetencepuljen.

Fællesskab er ikke yt

Den afgående formand understregede også, at Finansforbundet aldrig har stået stærkere, aldrig haft flere medlemmer - 56.400 medlemmer. Men de er sværere at holde fast på end tidligere, og de kræver noget andet end de klassiske loyale medlemmer, der tidligere var normen i sektoren.

Derfor er arbejdet med fortsat at gøre Finansforbundet til det mest relevante og oplagte valg for sektorens ansatte centralt emne for arbejdet på landsmødet, der løber frem til fredag.

Landsmøde 2023 (finansforbundet.dk)

Seneste nyt