Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

Den finansielle sektor ligger helt i bund: Kun få fleksjob

Det bør ikke være sværere for folk med nedsat arbejdsevne at få job i en bank end på en boreplatform. Sådan lyder kritikken efter nye tal viser, at den finansielle sektor ligger helt i bund, når det kommer til at have fleksjobbere ansat.

9. jan. 2024
5 min
Dansk / English
Den finansielle sektor ligger helt i bund, når det kommer til at få fleksjobbere i arbejde. Foto: Mathias Eis

Det kan være svært at få job i den finansielle sektor, hvis man har en nedsat arbejdsevne.

I landets penge- og realkreditinstitutter var der i 2. kvartal 2023 ansat 150 fleksjobbere på den nye fleksjobordning, som trådte i kraft pr. 1. januar 2013.

Det svarer til, at 3,7 ud af 1.000 beskæftigede var ansat i fleksjob. Det viser beregninger, som Finansforbundet har lavet på baggrund af tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og Danmarks Statistik.

Og dermed ligger den finansielle sektor helt i bund, når det kommer til at få personer med fleksjob i arbejde.

Til sammenligning var der 6,6 fleksjobbere for hver 1.000 ansatte i den øvrige finansielle sektor herunder forsikring og pension, som beskæftiger cirka lige så mange som penge- og realkreditinstitutterne. På arbejdsmarkedet generelt var der 26,4 fleksjobbere per 1.000 beskæftigede.

Og det er et problem, at den finansielle sektor halter så langt bagefter, mener man i Finansforbundet.

”Jeg havde en forventning om, at vi var bedre til at skabe fleksjob i finanssektoren. Jeg troede, at vi var et helt andet sted. Selvfølgelig skal vi være en sektor, hvor man også kan sætte sine kompetencer og sit talent i spil, selvom man har brug for fleksibilitet i forhold til eksempelvis arbejdstid. Det skal vi have rettet op på sammen med arbejdsgiverne,” siger næstformand Steen Lund Olsen.

(Artiklen fortsætter efter boksen)
"Vi har brug for et arbejdsmarked, hvor man har mulighed for at bruge sine kompetencer - også selvom man af den ene eller anden årsag ikke passer ind i de gængse 37 timer om ugen."
- Steen Lund Olsen, næstformand Finansforbundet

”Vi har brug for en rummelig finanssektor”

Et fleksjob er et tilbud til personer, der på grund af en nedsat arbejdsevne ikke kan arbejde på normale vilkår. Det gælder lige fra folk, der er kørt galt på cykel eller er gået ned med stress, og derfor ikke kan arbejde 37 timer om ugen. Fleksjobbernes faglighed og kompetencer  spænder derfor også bredt.

Og arbejdsgiverne i den finansielle sektor har et medansvar for at sikre et rummeligt arbejdsmarked, mener Steen Lund Olsen.

”Vi har brug for en mere divers og rummelig finanssektor, og det lytter vi os egentligt også til, at arbejdergiverne ønsker, så her ligger en oplagt opgave,” siger han og fortsætter:

”Vi har brug for et arbejdsmarked, hvor man har mulighed for at bruge sine kompetencer - også selvom man af den ene eller anden årsag ikke passer ind i de gængse 37 timer om ugen. Det skal vi gøre af hensyn til den enkelte, men det er så sandelig også noget, samfundet har brug for, og virksomhederne har gavn af.”

Og det er ikke fordi, der mangler medarbejdere med fleksjob at ansætte. Ledigheden for fleksjobbere var i andet kvartal 2022 på 13 pct. mod den generelle ledighed på 2,8 pct.

Fleksjob

  • Jobcentret kan give tilbud om fleksjob til personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet på grund af en begrænset arbejdsevne.
  • I fleksjobbet tages der hensyn til, at medarbejderens begrænsede arbejdsevne.
  • Et fleksjob er som udgangspunkt midlertidigt.
  • Kommunen skal, når en person har været ansat i fleksjob i 4,5 år, vurdere, om den fleksjobansatte fortsat er berettiget til et fleksjob.
  • Arbejdsgiveren betaler kun løn for de timer, den ansatte udfører i fleksjobbet.
  • Kommunen supplerer lønnen med et tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten fra arbejdsgiveren.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Bør ikke være sværere i en bank end på en boreplatform

Formand for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen er heller ikke imponeret over antallet af fleksjobbere i den finansielle sektor.

”Det undrer mig meget, at der ikke er flere,” siger han.

Til sammenligning er der dobbelt så mange fleksjob inden for branchen råstofindvinding end i banker og realkreditinstitutter. Og det burde ikke være sværere at få et fleksjob i en bank end på en boreplatform - tværtimod, mener Thorkild Olesen.

”Det virker ikke logisk. I finanssektoren burde der netop være mulighed for at kunne tilpasse jobbene, sådan så man kan have lidt mere fleksibilitet, end man eksempelvis kan på en boreplatform,” siger han.

Thorkild Olesen mener ligesom Steen Lund Olsen, at arbejdsgiverne har et ansvar for at sikre, at der skabes flere fleksjob. Han opfordrer til, at de tænker mere kreativt og fx forsøger sig med at dele ledige stillinger op, så to på fleksjob kan dele arbejdsopgaverne fra en ordinær stilling.

Arbejdsgivere: Der er en naturlig grænse for antallet af fleksjobbere

Hos Finans Danmark, der repræsenterer arbejdsgiverne i den finansielle sektor, mener viceadministrerende direktør Ane Arnth Jensen, at organisationens medlemmer arbejder aktivt på at skabe inkluderende og mangfoldige arbejdspladser.

”Typisk er fleksjobbere ansat i andre arbejdsfunktioner end dem, der er flest af i finanssektoren. De vil også typisk have et andet uddannelsesniveau,” skriver Ane Arnth Jensen i et skriftligt svar og fortsætter:

”Der stilles mange krav til finansielle virksomheder og deres ansatte, bl.a. i forhold til at efterleve den omfattende og ofte meget tekniske regulering af sektoren. Disse krav kan udgøre en barriere, da de typisk forudsætter et højt uddannelsesniveau hos medarbejderne.”

Den viceadministrerende direktør mener derfor, at der vil være en naturlig grænse for, hvor mange fleksjobbere der kan være ansat i eksempelvis en bank.

”Særligt, da mange af de traditionelle servicefag samtidig er udliciteret. Når det er sagt, er dog fortsat vigtigt, at den finansielle sektor tager et medansvar for udviklingen på vores arbejdsmarked – også når det kommer til inklusion,” skriver Ane Arnth Jensen.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Sammen om
arbejdslivet

Arbejdslivet er ikke altid snorlige. Forskellige begivenheder kan gøre, at arbejdslivet tager en uventet drejning. Her skal den enkelte mødes med tillid, respekt og fællesskab.

Læs mere

Seneste nyt