"Det vakte opsigt, da min mand gik på deltid"

4. mar. 2024

4 min

”Hvis man vil ligestilling, skal man begynde derhjemme. Da vores ældste datter skulle begynde i børnehave, var det svært at få til at hænge sammen, og min mand gik på deltid. Det blev der snakket om dengang i 90’erne. Det var usædvanligt.”

Sidsel Marie Løvvang, tidligere bankdirektør i Sparekassen for Nr. Nebel og Omegn, har i dag nedtrappet sit arbejdsliv og fungerer som konsulent for sparekassen.

Hendes mand var smedesvend, da han gik på deltid i tre år:

”Det var helt naturligt for os. Han havde lyst til at gå hjemme. Min svigermor syntes, det var mærkeligt, at det ikke var mig, der gik på deltid, men det var ikke noget, min mand og jeg diskuterede. Ellers har vi fordelt meget af det derhjemme efter det traditionelle kønsrollemønster.”

(Artiklen fortsætter efter boksen)

"Dengang var der kun en enkelt kvinde blandt afdelingslederne, resten var mænd. I dag er det nogenlunde halvt af hvert," siger Sidsel Marie Løvgren.

Populær deltid

Til gengæld var der gennem tiden mange kvindelige kolleger omkring Sidsel Marie Løvvang, der valgte deltid.

”Når man deler en stilling og kun er på arbejde halvdelen af tiden, kan man heller ikke undre sig over, at man ikke får de samme muligheder for at avancere. Jeg synes også altid, at kvinder har taget flere af børnenes sygedage end mændene. Det kan selvfølgelig også skyldes, at vi har en overenskomst, der giver ret til at holde den, mens ens partner ikke nødvendigvis har samme mulighed.”

Samtidig synes den tidligere bankdirektør, at tiderne har ændret sig i forhold til, hvor meget man skal være på arbejde for at kunne gøre sig håb om at avancere:

”I dag synes jeg, man kan se, at man godt kan arbejde 32 timer og alligevel komme i betragtning til lederjob.”

Kaffebryg og snerydning

Da Sidsel Marie Løvvang i 1980 begyndte i sparekassen som elev, var det en del af hendes arbejdsopgaver at brygge kaffe, rydde op i køleskabet – og lejlighedsvis også skovle sne.

”I dag synes jeg, man kan se, at man godt kan arbejde 32 timer og alligevel komme i betragtning til lederjob.”

- Sidsel Marie Løvvang, tidligere bankdirektør.

”Det kunne man jo ikke drømme om at sætte en elev til i dag. Men det handler mere om tiden. Jeg oplevede ikke, at der blev skelnet mellem mænd og kvinder. At stå for kaffebrygning var den yngstes opgave, og der var ingen mandlige elever i mine to første år i sparekassen. Da der kom en, overtog han opgaven.”

Dog var der flest mænd i ledelseslagene:

”Dengang var der kun en enkelt kvinde blandt afdelingslederne, resten var mænd. I dag er det nogenlunde halvt af hvert. I bestyrelsen var der kun mænd. Det er noget af det, man har haft fokus på at ændre sidenhen, det har også handlet om at kunne finde kvinder med de rigtige kvalifikationer.”

Kunde skulle tænke efter

Sidsel Marie Løvvang kan ikke mindes, at hun har oplevet forskelsbehandling fra kunderne:

”Det eneste jeg kan huske, var engang jeg rådgav en mand, der skulle investere. Han var lidt en autoritet og ville kun bruge det halve beløb på den måde, jeg foreslog ham. Måske gik han hjem og regnede på det, for næste dag kom han igen og ville investere, som jeg havde rådet ham til. Jeg så det mere som et udtryk for, at han opfattede mig som ung, end fordi jeg var kvinde.”

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Sidsel Marie Løvgren glæder sig også over, at flere mænd bruger seniorordningen. Foto: Rasmus Bendix

Mænd på seniorordning

Sidsel Marie Løvvang har ikke specielt haft for øje at fremme kvinders karriere i løbet af sin tid som direktør:

”Det har ikke handlet om det, men om kvalifikationer og personlighed. I forhold til at fremme kvinder har jeg været hjulpet af, at kvinder har været klart i flertal i sparekassen. Vi har grinet lidt af samfundsdebatten om, at man skulle fremme det underrepræsenterede køn, som hos os jo har været mænd.”

I forhold til forandring gennem tiden hæfter hun sig ved, at også mænd bruger seniorordningen i overenskomsten.

”Det synes jeg er interessant. Før har det mest været kvinder, der ville gå ned i tid, så det er positivt, at mændene også er begyndt at vise interesse.”

Nedtrappet arbejdsliv