Ekspert: Mødekulturen i den finansielle sektor er syg

Ti redskaber

”Deltagerne får ti redskaber, som de kan tage i brug til deres næste præsentation. Det er lige til at gå hjem og bruge,” lover Kenn L. Hansen.

Han vil også være kendt af en del som Superliga-dommer i otte år – han stoppede som Danmarks højest rangerede internationale dommer i 2015.

Erfaringen fra dommerrollen trækker han også på i forbindelse med sine kurser:

”Som dommer skal man stå fast og rank, selv om man er i tvivl. Den evne kan være nyttig i mange sammenhænge – også i præsentationer, hvor der jo kan være modsatrettede holdninger i rummet, som man skal navigere igennem.”

Naturligvis gælder det også i finanssektoren:

”Der er mildt sagt noget at tage fat på i finanssektoren, på alle niveauer. Mødekulturen er syg, man spilder masser af timer og holder møder på stribe, som ingen får noget reelt udbytte af,” konstaterer han.

”Jeg har i snart tyve år set præsentationer hver eneste dag, og hjulpet folk med at justere både deres udtryk og indhold – det står efterhånden klart for mig, hvad der virker.”

Brug AI

Et af de værktøjer, han vil tale om på møderne for Finansforbundets medlemmer, er AI. Han benytter selv flittigt muligheden for at trække på kunstig intelligens forud for præsentationer.

”AI leverer ikke færdige løsninger til dig, men kan blandt andet hjælpe med at give struktur og flere nuancer i en argumentation, eller forklare ting på en mere hensigtsmæssig måde overfor en bestemt målgruppe. Det kunne være forud for et kundemøde i en bank.”

Blankpudsede sko

Et andet af de punkter, Kenn L. Hansen vil gå i dialog med deltagerne i medlemsarrangementerne om, er troværdighed.

”Troværdighed er ikke noget, du får automatisk, bare fordi du kommer fra en stor bank og har blankpudsede sko på. Det er noget, du skal arbejde med at etablere i en relation. Ud over at have de faglige kompetencer på plads, skal du også være nærværende og turde være dig selv – folk vil gerne være i en ægte relation.”

Ægte relation

Og den kan man som oplægsholder skabe, uanset om der er mange eller få i et lokale, siger han:

”Det hele handler om at have en plan for, hvordan man vil inddrage. Det kan være med spørgsmål, men det kan også være andre greb – eksempelvis at relatere sit materiale til de personer, der sidder i rummet. I virkeligheden er det ikke raketvidenskab.”

Kenn L. Hansen siger, at han altid er i sit fag, han kan ikke lægge det fra sig. Derfor ærgrer han sig over de mange kedelige og slappe præsentationer uden den nødvendige grundighed.

”Mange præsentationer burde bare have været en e-mail. Men det er nemt at gøre noget ved det. At gøre det bedre. Deltagerne vil kunne gå direkte tilbage til arbejdet og løfte kvaliteten markant.”