Ekspert: Stress er aldrig den enkeltes problem

Det er ikke Mariannes børn, der er skyld i hendes stress

En trivselsundersøgelse blandt mere end 9.000 af Finansforbundets medlemmer viser, at hver femte finansansatte befinder sig i risikozonen for at udvikle helbredstruende stress.

Samtidig siger 72 procent blandt dem, der ofte eller hele tiden føler sig stressede, at deres stress primært skyldes arbejdet. Og netop derfor er der en masse guldkorn af læring at finde der, hvis man på sigt vil løse den gordiske stressknude, mener Malene Friis Andersen.

I bund og grund mener hun, at man er nødt til at forstå, at der kan være flere årsager til stress.

”Det kan da godt være, at Marianne har tre børn derhjemme under 10 år, og at det er stressende. Det er rigtig nok, men måske er der også noget andet, der kan være rigtigt samtidig. Måske har hun også en øget arbejdsmængde, der er accelereret de seneste år. Måske er der nogle kunder, der er blevet mere kritiske og måske er der kommet flere følelsesmæssige krav i arbejdet,” lister hun op.

Og det er her, at man som arbejdsplads skal gå nysgerrigt til værks i stedet for kun at hive nummeret til psykologen op af skrivebordsskuffen, mener stresseksperten.

Hun peger blandt andet på, at flere sager i den finansielle sektor er blevet automatiseret, så den enkelte medarbejder måske sidder med de mere komplekse sager. Samtidig er der også en anden regulering, så kompleksiteten i opgaverne ændrer sig.

”Det vil altså sige, at man ikke bare kan tælle sager eller kunder og konstatere, at medarbejderens arbejdsmængde ikke er steget, fordi antallet af kunder eller sager er det samme som for fem år siden. Man er nødt til at gå mere læringsorienteret og nysgerrigt til værks og se på, hvordan selve indholdet i opgaverne kan have ændret sig fremfor bare at tælle og måle,” forklarer Malene Friis Andersen.

Drop selvfølgeligheden

Trivselsundersøgelsen blandt Finansforbundets medlemmer viser også, at der er stor forskel på stressniveauet rundt om i de enkelte virksomheder, når man kigger på den samme arbejdsfunktion.

For eksempel er hele 36 procent af privatrådgiverne i risikozonen for helbredstruende stress i en virksomhed, mens det samme gør sig gældende for 14 procent i den virksomhed, der klarer sig bedst. 

Og det er et tegn på, at virksomhederne er nødt til at droppe den selvfølgelighed, som Malene Friis Andersen oplever, at de ofte har.

”Mange har en tendens til at sige, sådan er det jo i vores branche. Der er altid korte deadlines og stor arbejdsmængde,” siger hun og påpeger, at det ikke kun er i virksomheder, hvor det går dårligt – også i dem, hvor det går godt, tænker man, at ”selvfølgelig er det sådan”.

”Det er jo ikke fordi, der er noget i vandet, der forklarer det. Det er jo fordi, man i forskellige organisationer har forskellige kulturer for at forebygge og for at håndtere det på en god måde, når det opstår,” siger hun.

Pluk de lavthængende frugter

Hun fremhæver, at den nye undersøgelse også peger på nogle lavthængende frugter, man kan forsøge at plukke, hvis man ikke allerede har gjort det. 

”Man kunne jo se på, om man kunne tilbyde medarbejderne mere fleksibilitet, eller om man kunne droppe nogle af de individuelle mål, man har sat op,” siger hun.

Hun peger på, at trivselsundersøgelsen viser, at dem med mindst stress og højest trivsel har fleksibel arbejdstid og 1-2 dage, hvor de arbejder fra hjemmekontoret.

Samtidig viser undersøgelsen, at 30 procent af dem, der kun har individuelle mål, ofte føler sig stresset. Det samme gør sig kun gældende for 16 procent blandt dem, der kun har team- eller afdelingsbaserede mål. 

”En anden lavthængende frugt er at se på, om de ved lokalt, hvordan de skal håndtere stress. Er lederen klædt på til det?” spørger Malene Friis Andersen retorisk. 

Hun understreger, at det ikke altid er de store initiativer, der skal sættes i søen for at gøre en forskel. 

”Man kan også gøre en masse på mikroniveau i forholdt til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. I bund og grund er min pointe, at vi kan gøre noget på alle niveauer,” siger hun.