Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

Får du mindre i løn end din kollega? Det kan du gøre

Hvordan er det nu med ligelønsloven? Kan man bruge den til at banke sin arbejdsgiver i hovedet, hvis man får mindre i løn end en kollega af det modsatte køn? Få svarene fra Finansforbundets chefjurist.

16. apr. 2024
3 min
Finansforbundets chefjurist Mette Hjøllund Schousboe fortæller, hvad man kan gøre, hvis man opdager, at man får mindre i løn end en kollega af det modsatte køn.

Det kan føles bunduretfærdigt, hvis man opdager, at ens kollega af det modsatte køn tjener mere end en selv for at lave det samme arbejde. Men hvad kan man egentlig gøre ved det?

Det svarer Finansforbundets chefjurist Mette Hjøllund Schousboe på her.

En ny undersøgelse, som HBS Economics har lavet for Finansforbundet, viser nemlig, at der er en uforklarlig forskel på mænd og kvinders løn i den finansielle sektor på 7,1 procent.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Så hvad er der af muligheder, hvis man opdager, at man får en ringere løn end en mandlig kollega i en tilsvarende stilling? Eller hvis man som mand opdager det samme med modsat fortegn?

”Man kan rejse det som en sag om betaling af forskellige løn, og man kan også kræve en godtgørelse for brud på ligelønsloven,” siger Mette Hjøllund Schousboe.

Ligelønsloven forbyder nemlig lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. Kvinder og mænd skal have lige løn og lige lønvilkår for samme arbejde eller for arbejde af samme værdi.

”Man kan ikke altid sige, at fordi både du og jeg er kunderådgivere, så skal vi have samme løn. Der kan godt være objektive grunde fra arbejdsgiveren, der begrunder forskellen."
- Mette Hjøllund Schousboe, chefjurist i Finansforbundet

Du skal ikke nødvendigvis have det samme som din kollega

Der er dog en udfordring, understreger Mette Hjøllund Schousboe. Man skal nemlig kunne dokumentere, at det er en person, der laver det samme stykke arbejde eller det, ligelønsloven betegner som ”arbejde af samme værdi”. Og så må der ikke være objektive grunde, der kan forklare lønforskellen.

”Objektive grunde kan være, at virksomheden har en skriftlig aflønningspolitik, som beskriver, hvilke elementer de ligger vægt på, når de fastsætter aflønningen. Det kunne for eksempel være uddannelse eller erfaring, som kan vægte, og som kan begrunde forskellen,” forklarer Mette Hjøllund Schousboe.

Det betyder altså, at selvom man begge arbejder i sammen funktion, så skal lønnen ikke nødvendigvis være den samme.

”Man kan ikke altid sige, at fordi både du og jeg er kunderådgivere, så skal vi have samme løn. Der kan godt være objektive grunde fra arbejdsgiveren, der begrunder forskellen,” siger advokaten og pointerer, at det derfor kan være svært at løfte bevisbyrden i sådanne sager.

Løn er ikke hemmelig

Mette Hjøllund Schousboe understreger dog, at løn ikke er hemmelig. Det vil sige, at en arbejdsgiver ikke kan pålægge de ansatte ikke at fortælle om deres løn.

”Du har altid mulighed for at spørge din kollega, som selvfølgelig kan sige nej, men det må ikke være virksomheden, der har lavet en politik om, at ”her hos os er lønnen hemmelig”,” siger hun.

Selvom de er sjældne, har der tidligere kørt store sager om ligeløn. 

For nyligt tabte HK Privat en sag, hvor fagforeningen ikke fik medhold i, at laboranter hos biotek-virksomheden Novonesis udfører arbejde af samme værdi som teknikerne i virksomheden. HK Privat ville ellers have virksomheden til at udligne det gennemsnitlige løngab på cirka 12 procent mellem laboranterne, som består af cirka 85 procent kvinder, og teknikerne, der består af cirka 85 procent mænd. Men det blev altså underkendt ved en faglig voldgift.

Men der har også tidligere været en sag, hvor Højesteret fastslog, at en produktionsvirksomhed måtte til lommerne, fordi en kvinde i samme stilling som to mandlige kolleger ikke fik den samme løn, og virksomheden ikke havde nogen nedskrevet aflønningspolitik eller på anden vis kunne begrunde forskellen. 

”Jeg tror, at den afgørelse formentlig har medført, at i hvert fald alle de større virksomheder har sørget for at have en aflønningspolitik, der definerer hvilke objektive elementer, der indgår ved lønfastsættelsen og som kan begrunde lønforskelle,” siger Finansforbundets chefjurist.

For nogle kan det måske være svært at rejse et krav om ligeløn, mens man stadig er i virksomheden, men det er også muligt at gøre, efter man er stoppet, forklarer Mette Hjøllund Schousboe.

”Man vil kunne kigge så langt tilbage, hvor man kan dokumentere forskellen. Dog maksimalt 5 år,” siger hun.

Hun understreger, at Finansforbundet altid gerne vil hjælpe med en vurdering, hvis man er i tvivl om, hvorvidt man kan indlede en sag.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Sammen om
ligeløn

Kvinder i den finansielle sektor tjener stadig mindre end deres mandlige kolleger. Den uretfærdighed skal vi til livs. Bliv klogere på behovet for mere lige løn her.

Læs mere

Seneste nyt