Hestespark kostede Dorthe tænder og job

Tog imod med kyshånd

Dorthe Madsen arbejdede før ulykken som tjener i mange år. Det job var for hårdt at vende tilbage til efter rideulykken, så hun blev omskolet, læste til serviceøkonom og fik job som receptionist. Imidlertid blev hun fyret efter et langt sygdomsforløb på grund af en diskusprolaps.

”Det var ned ad bakke, jeg var i jobafklaring for at finde frem til, hvor mange timer, jeg kunne klare at arbejde. Jeg var ved at gå helt ned,” fortæller hun.

Det lysnede, da hun kom i et såkaldt ressourceforløb hos Lowell, der endte med gerne at ville beholde hende.

”Jeg fik gode opgaver med det samme, og der var lavet en plan for mig. Jeg blev behandlet på lige fod med alle andre fra første dag.”

Derfor var hun meget glad, da hun blev tilkendt fleksjob og kunne blive i virksomheden, hvor hun nu arbejder tre timer om dagen og blandt andet sørger for at indberette til myndigheder og lægge sager ind i systemet.

”Det betyder rigtig meget, både for mit helbred fysisk og mentalt, at have et job. Jeg ville ønske, jeg kunne varetage et job fuldt ud, jeg har stadig svært ved at acceptere, at det ikke er muligt – hovedet og kroppen vil ikke det samme. Jeg elsker mit arbejde.”

Trafikulykke førte til fleksjob

Hendes kollega, Birgitte Jensen, erklærer sig også lykkelig for sit job.

”De timer, jeg er her, arbejder jeg meget effektivt. Selv om jeg har været fleksjobber i mange år, skal jeg stadig huske på mine begrænsninger, for hvis jeg ikke respekterer dem, giver det bagslag.”

Birgitte Jensen var passagerer i en bil, der forulykkede for næsten et kvart århundrede siden, da hun var 23 år gammel.

Dengang var hendes plan at læse til pædagog, de fysiske mén efter ulykken - piskesmæld og diskusprolaps – umuliggjorde det. Efter en sej årrække med op og nedture blev hun skønnet egnet til fleksjob, og hun har nu arbejdet otte år i virksomheden på halv tid med især postsortering og digitale indberetninger.

Humørbombe

”Jeg går for at være lidt af en humørbombe, og jeg har det godt med kollegerne. Indimellem er der nogen, der har spurgt lidt til, hvorfor jeg går så tidligt. Det svarer jeg helt åbent på, forklarer dem, at jeg er fleksjobber og hvorfor. Det har aldrig givet problemer.”

Det samme siger hendes HR-direktør Keld Hvolbøl som nævnt. Han synes, det er ærgerligt, at så få virksomheder i finanssektoren bruger muligheden for at ansætte fleksjobbere.

”Måske viger nogle virksomheder tilbage, fordi de er bange for at fleksjobbere er lig med en masse besvær og mange sygedage. Vores erfaring er nærmest den modsatte. Selvfølgelig kan fleksjobbere blive syge ligesom deres kolleger, men omvendt er der tale om medarbejdere, hvor der allerede er taget hånd om og højde for, hvor deres begrænsninger ligger.”

Kunderådgiver og fleksjobber

Keld Hvolbøl ser i princippet ingen jobfunktioner, som en fleksjobber ikke kan varetage – med den rette erfaring og uddannelse, naturligvis.

"Hvorfor skulle fx en kunderådgiver ikke kunne være en fleksjobber? Det er gammeldags tænkning at man skal være på fuld tid i den funktion. I det hele taget synes jeg, man skal tænke muligheden for at ansæt dem mere ind. Jeg tror, det bunder i manglende viden om ordningen, at der er så få fleksjobbere ansat i sektoren."

Også hans egen job kunne i princippet varetages af fleksjobbere:

”Der er selvfølgelig nogle begrænsninger, blandt andet i forhold til arbejdstimer, som kan være en hindring, fordi fleksjobbere arbejder på deltid – men så kunne rollen jo bare fordeles på to, der hver arbejdede 50 procent,” siger HR-direktøren.

”Overordnet synes jeg, man skal se meget mere åbent på muligheden for at ansætte fleksjobbere også i finanssektoren i flere funktioner – det er bestemt muligt. Vi er 100 mennesker ansat her i Horsens, og kom der fleksjobbere med de rette kompetencer, ansatte vi gerne flere end Birgitte og Dorthe.”