Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

Hver femte dansker lider af overset problem: Storrumskontorer gør det sværere

Hver femte dansker i job har svært ved at høre, og arbejdet i storrumskontorer gør ikke hverdagen lettere. Nu vil nyt projekt gøre op med fordommene.

2. dec. 2024
6 min

Synes du, at din sidemakker mumler? Taler folk omkring dig lidt utydeligt? Kigger kollegerne lidt mærkeligt på dig, når du for tredje gang siger ”gider du lige sige det igen?”

Eller har du omvendt oplevet, at din sidemakker er lidt arrogant eller ligeglad, når du spørger om noget? Har du bemærket en tynd, gennemsigtig ledning ned langs øret, men ikke helt haft modet til at spørge ”bruger du høreapparat?” 

Afhængigt af, hvad du kan svare ja til, er der en stor sandsynlighed for, at enten du eller din kollega har et høreproblem. Faktisk har omkring hver femte dansker mellem 18 og 64 år en høreudfordring, viser en undersøgelse fra VIVE. 

En undersøgelse fra Høreforeningen om medlemmernes behov og oplevelser, satte gang i et projekt og en kampagne for at gøre opmærksom på problemet. Det er blandt andet Nykredit, som er gået med i projektet.

"Konklusionen var, at mange har en fornemmelse af at være isolerede og stå alene med deres udfordringer. Der er ikke meget opmærksomhed omkring det fra kolleger eller ledelsen, og de skal selv bane vejen for at gøre arbejdsforholdene bedre. De savner også at have fællesskaber med andre i lignende situationer," forklarer projektleder Tue Lindqvist fra Høreforeningen.

(Artiklen fortsætter efter boksen)
"Jo flere lyde, der er, som ørene skal sortere fra, jo værre er det. Det kan være hyletoner, tastaturer, kaffemaskiner eller andre ting. Det er generelt mere belastende at arbejde i et storrumskontor."
- Tue Lindqvist, projektleder Høreforeningen

Belastende lyde

Foreningen ville gerne slå et slag for, at høreproblemer er mere end den enkeltes ansvar. For hvor mange virksomheder har politikker om eksempelvis synsproblemer – skærmbriller, særlige skærme osv. – får høreudfordringer nærmest ingen opmærksomhed. 

"Vi vil gerne lægge op til, at arbejdsstedet skal gøre arbejdsforholdene bedre og styrke psykisk arbejdsmiljø og trivsel for ansatte med høreproblemer. Et høretab er ofte aldersbetinget, og opstår gradvist, når man har passeret de 50, men det kan tage flere år først at opdage, at der er noget galt, og dernæst erkende. Det er forbundet med tabu at være høreskadet," lyder det fra Tue Lindqvist. 

Der er ikke foretaget nogle undersøgelser, der direkte kobler arbejdet i et storrum sammen med en stigende risiko for høreskader. Der er dog flere ting i et storrum, der sætter hjernen under pres – flere forstyrrelser i form af blandt andet lyde og larm. 

"Jo flere lyde, der er, som ørene skal sortere fra, jo værre er det. Det kan være hyletoner, tastaturer, kaffemaskiner eller andre ting. Det er generelt mere belastende at arbejde i et storrumskontor end i et mindre. Folk har eksempelvis flere sygedage, så lur mig, om de højere lyde ikke også påvirker en mentalt," siger Tue Lindqvist. 

Høreudfordret i Nykredit tog initiativ

Helle Klærke Kjærgaard har været i Nykredit-koncernen i 28 år. De første 25 i Nykredit og de seneste tre år i Totalkredit. Hun er cand.merc fra dengang, CBS hed Handelshøjskolen, og hun arbejder med at softwareteste nye it-systemer. 

Og så har hun i 10 år døjet med et arveligt høretab, der spænder ben for hende i hverdagen.

Hun læste om, at Høreforeningen ledte efter virksomheder til projektet og tænkte, at det var en oplagt problemstilling at bringe ind i Nykredit, hvor der sidder op mod 50 i hendes storrum. 

"Jeg har selv høreapparater, og min erfaring med høretab gjorde, at jeg vidste, det var et problem. Jeg talte med vores arbejdsmiljøorganisation før sommer, og efter sommer blev der indkaldt til to workshops, hvor 15-18 kolleger mødte op. At se de andre gav mig en følelse af ”puha, det er ikke kun mig, der døjer med det,” forklarer hun. 

"At spise frokost i kantinen er som at være på Hovedbanegården, fordi høreapparaterne forstærker alle lyde."
- Helle Klærke Kjærgaard, ansat i Nykredit-koncernen og lider af arveligt høretab

Dårlig hørelse er tabu

Og netop det at møde andre med høreproblemer er en selvstændig pointe, for mens det er helt normalt at bruge briller, så er nedsat hørelse stadigt forbundet med et tabu.

Høreapparater gemmes væk, og det er lidt pinligt at sige ”HVAD SIGER DU?” hele tiden.  

"Det er svært at snakke med sine kolleger og leder om det. Dels fordi man selv er bange for at blive en belastning for omgivelserne, og dels fordi man risikerer at møde fordomme om et ret usynligt handicap. Nogle gange bliver man mødt med ”kan du ikke bare skrue op for høreapparaterne?”, og selv om det er sagt i sjov, så påvirker det os. Derfor går høreudfordrede med problemet alene og udvikler strategier til at undvige de mest anstrengende høresituationer," forklarer hun. 

For Helle Klærke Kjærgaard handler det blandt andet om at møde tidligere på arbejde. Der er ”free seating”, men med en høreudfordring er der stor forskel på hvor i storrumskontoret, der er godt at sidde. Frokost i kantinen er sjældent den behagelige, sociale begivenhed, det er for mange andre, og man trækker sig ofte fra den sociale snak hen over bordene.   

"Når man får høreapparater, er det for at hjælpe med at høre bedre, men man bliver også mere støjsensitiv. At spise frokost i kantinen er som at være på Hovedbanegården, fordi høreapparaterne forstærker alle lyde. Alle lyde kommer ind i dine ører," siger Helle Klærke Kjærgaard. 

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Åbenhed vil gøre det nemmere

Hvis man oplever nedsat hørelse, opfordrer Helle Klærke Kjærgaard, at man taler med sine omgivelser om det. Både for at sikre, at kollegerne ikke tror, man er arrogant eller dum, fordi man ikke svarer, men også for at normalisere høreudfordringer og gøre det lige så almindeligt som at bruge briller.

"Jeg håber, at projektets resultater bliver bredt ud over hele Nykredit, så vi får skabt åbenhed og ændret kulturen omkring det at være høreudfordret medarbejdet i en stor virksomhed – gerne ind i vores HR-politikker omkring trivsel, stress eller seniorpolitik, samt at folk søger hjælp noget tidligere. Det vil ikke løse problemet, men det vil hjælpe utrolig meget, hvis vi talte noget mere om det. Det ville sende et signal om, at man tog problemet alvorligt," siger Helle Klærke Kjærgaard. 

Tue Lindqvist tilføjer, at det også i forhold til manglen på arbejdskraft giver god mening at have fokus på at forbedre forholdene kolleger med høreskader:

"Der er mange på arbejdsmarkedet, der har store udfordringer med det, og man tager det alvorligt. Jeg håber, at projektet kan være med til at af-tabuisere og gøre høreskader mere håndgribeligt. Også i takt med at pensions- og levealder stiger, får flere et længere arbejdsliv med nedsat hørelse. Både for deres og arbejdspladsens skyld bør man have fokus på at forbedre deres trivsel," mener han. 

Hvor kan du få hjælp?

Et godt lydmiljø på kontoret kræver både noget af den enkelte og arbejdspladsen.

Hvis du oplever symptomer på nedsat hørelse, eksempelvis problemer med at høre samtaler, eller hvis du mærker en konstant ringen for ørerne (tinnitus), er det vigtigt at tage det alvorligt.

Start med at kontakte din læge eller en øre-næse-halslæge for en screening af din hørelse. Jo tidligere, du sætter ind over for en høreskade, jo bedre kan du forhindre yderligere skader og få dig bedre muligheder for at tilpasse din arbejdssituation.

Du kan finde mere information og praktiske råd hos Høreforeningen, og du kan også blive klogere på lydniveauerne ved at se denne flyer med en sammenligning mellem decibel og hverdagssituationer, som viser, hvor længe du kan tåle at høre på det.

Seneste nyt