Kvindelige bankelever måtte ikke røre 100-kronesedlerne
Da Brita Kierrumgaard som ung blev ansat i Aarhuus Privatbank, var hun og andre kvinder forment adgang i arbitrageafdelingen. Heller ikke 100-kronsedlerne var for kvinder.
Første kvindelige elever
Da Brita Kierrumgaard begyndte i filialen sammen med en anden kvindelig elev, var det uvant for banken:
”Vi var de første pigeelever. Vi accepterede bare, at vi skulle vente i gangen, at sådan var det. Vi var 17 år og gjorde, som der blev sagt.”
Ud over de to kvindelige elever var der kun to ældre kvinder i bogholderiet:
”De var os ikke alt for venligt stemt. Jeg tror, de var lidt misfornøjede med, at vi unge kvinder var populære blandt de omkring tredive ansatte mænd.”
Ikke plads i kassen
De kvindelige elever måtte heller ikke, i modsætning til de mandlige, sidde i kassen.
”Selv om jeg var i lære i tre år, fik jeg ikke lov til at passe kassen. Vi fik heller ikke lov at røre 100 krone sedlerne, når de skulle foldes og tælles, kun tiere og halvtredsere.”
Der var ikke nogen logik i, hvad de kvindelige elever fik lov til.
”Vekselbeholdningen på seks millioner kr. måtte jeg godt passe. Og jeg måtte tage cleare check i Nationalbanken for millioner af kroner, hvor de store beløb skulle regnes sammen i hovedet.”
Legat som elev
At Brita Kierrumgaard gjorde det godt som elev, fik hun papir på:
”Som den første pige overhovedet, fik jeg et flot legat på bøttepapir. Det var et skulderklap på 500 kr., som jeg fik i 1960. Men der var ingen ord knyttet til det. Jeg fik bare en kuvert, så kunne jeg selv læse mig til det.”
Noget andet, der ikke blev talt om, var påklædningen. Men det lå i luften:
"Vi kvinder kunne ikke drømme om at møde i lange bukser, og alle mænd var i jakkesæt. Jeg var i nederdele, lange ærmer, cardigansæt og kjoler. Og helst høje hæle, det kunne jeg godt lide.”
