Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

Ny analyse: Flere i job i finans

Antallet af fuldtidsbeskæftigede inden for pengeinstitutter og realkredit er steget de seneste to år.

10. jun. 2024
3 min

Efter en lang nedtur ser det ud til, at beskæftigelsen i danske pengeinstitutter og realkredit igen er svagt stigende. Samlet kom der 378 nye fuldtidsbeskæftigede fra 4. kvartal 2021 til 4. kvartal 2023.

Det er første gang siden finanskrisen i 2008, at beskæftigelsen stiger 2 år i træk. 

”Sektoren er inde i en positiv periode økonomisk og har været det siden 2021.Jeg ser det som et udtryk for, at der nu bliver tænkt mere i investeringer og udvikling af produktet,” siger Klaus Mosekjær Madsen, cheføkonom i Finansforbundet.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Der har i foråret været enkelte fyringsrunder i blandt andet Danske Bank, men Klaus Mosekjær mener ikke, det er tegn på en større tendens.

"Der er uden tvivl stadig et effektiviseringsfokus i sektoren – ikke mindst i takt med automatisering og AI udvikles - og centraliseringen er endnu i gang. Men samtidig bygges der ud i it, compliance, hvidvask og spelilister indenfor jura og analyse,” siger han.

Det højere uddannelsesniveau i disse områder forklarer også, at de 20-29-åriges andel af den samlede beskæftigelse er faldet fra 16 til 13 procent de seneste tre år. De er ganske enkelt ikke færdiguddannede endnu.

”Det er et lille tegn på, at virksomhederne tænker mere i udvikling frem for det regime, der har været med afvikling siden finanskrisen.”
- Klaus Mosekjær Madsen

Finansforbundets formand Dorrit Brandt har tidligere opfordret den finansielle sektor til at udnytte det økonomiske overskud til at investere i sektoren og udvikle medarbejderne.

Klaus Mosekjær ser den lille fremgang i antallet af ansatte som en bevægelse i den retning.

”Det er et lille tegn på, at virksomhederne tænker mere i udvikling frem for det regime, der har været med afvikling siden finanskrisen,” siger han.

Flere seniorer i arbejde

Den største ændring er sket for de 60+ årige, som i 2008 udgjorde 6 procent af de beskæftigede. I 4. kvartal 2023 er andelen mere end fordoblet, så de 60+ årige udgør 13 pct. af den samlede beskæftigelse.

Klaus Mosekjær ser mange forklaringer på den udvikling. Både nye regler for tilbagetrækning, der gør det mere attraktivt at blive på arbejdsmarkedet og mindre muligt at trække sig på fx efterløn.

Manglen på arbejdskraft åbner også for nye muligheder.

”I en tid hvor arbejdsgiverne tørster efter kvalificeret arbejdskraft, er mange parat til at lade seniorerne få en fleksibel overgang til pension. Det virker også til, at der på få år er blevet en større lyst blandt seniorerne til at blive til pensionsalderen og værdsætte kollger og arbejdslivet,” siger Klaus Mosekjær.

 

Lang vej til ”gamle dage”

Selvom beskæftigelsen igen peger op, er der dog lang vej til niveauet fra før finanskrisen.

Her lå antallet af fuldtidsbeskæftigede omkring 50.000 personer. Der er altså godt 20 procent færre ansatte i dag end i 2008. I 4. kvartal 2023 var der 38.759 fuldtidsbeskæftigede personer i pengeinstitutter og realkredit.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Modsat pengeinstitutter og realkredit har den øvrige del af den finansielle sektor haft en betydelig beskæftigelsesfremgang siden 2008.

Mens pengeinstitutter og realkredit udgjorde 60 procent af de beskæftigede inden for den finansielle sektor i 2008, udgør de kun 46 procent i dag.

”Vi skal vænne os til at se den finansielle sektor som et bredere område, hvor andre typer virksomheder også kommer til at fylde mere,” siger Klaus Mosekjær Madsen.

Modsat pengeinstitutter og realkredit har den øvrige del af den finansielle sektor haft en betydelig beskæftigelsesfremgang siden 2008.

Mens pengeinstitutter og realkredit udgjorde 60 procent af de beskæftigede inden for den finansielle sektor i 2008, udgør de kun 46 procent i dag.

”Vi skal vænne os til at se den finansielle sektor som et bredere område, hvor andre typer virksomheder også kommer til at fylde mere,” siger Klaus Mosekjær Madsen.

Seneste nyt