Stjernespillers verbale lussing ændrede Nikolaj Jacobsen: Her er hans bedste ledelsesråd
Forældrenes tidlige død og en stikpille fra en stor håndboldstjerne har ændret Nikolaj Jacobsens livssyn. Det fortæller den danske landstræner, der også giver sit bedste ledelsesråd og løfter sløret for ”det mest fantastiske” ledelsesredskab, han har brugt på landsholdet.
Sorgen er en følgesvend resten af livet
Landstræneren er mødt op til et morgenarrangement for Finansforbundets medlemmer i Dansk Arkitekturcenter i København, hvor han giver et indblik i at kommunikere, motivere, inspirere og lede elitesportsfolk.
Her fortæller han om oplevelsen med Stefan Lövgren, der kom kort tid efter, at Nicolai Jacobsen som 27-årig mistede begge sine forældre inden for blot 14 måneder.
Og begge dele har sat sig i den i dag 52-årige landstræner. For da han var yngre, var det vigtigste at vinde – koste hvad det ville.
”Jeg var ligeglad med, hvem jeg trådte over tæerne,” siger han.
Men med ét blev alting anderledes.
”Mine forældres død og Stefans måde at kommunikere på har ændret mig. Det fik mig til at tænke over tingene,” fortæller Nikolaj Jacobsen og uddyber efter arrangementet over for Nyhedsbrevet Finans:
”Jeg gider ikke rende rundt og brokke mig over små problemer. Et er jo at miste sine forældre, men livet går videre, og det gør dagligdagen også - men sorgen bærer du jo resten af dit liv.”
4 humørskift på 58 sekunder
Men selvom mentaliteten er en anden, er det stadig vinder-genet, der driver Nicolai Jacobsen.
”Jeg er her kun for en ting. Det er fordi, jeg vil vinde noget. Jeg har fundet ud af, at jeg er god til at vinde. Jeg er bedst, når jeg vinder,” siger han.
Og vinde må man sige, at han har gjort. Som den første landstræner nogensinde har han formået at føre et dansk herrelandshold til VM-guld. Siden har holdet kunnet tage guldmedaljer med hjem fra VM tre gange i streg, mens det senest er blevet til en guldmedalje ved sommerens OL i Frankrig.
På skærmen i Dansk Arkitekturcenter får tilhørerne lov at genopleve en timeout fra den afgørende semifinalekamp ved OL mod Slovenien.
Timeouten kommer, da den ellers solide danske føring er smuldret til et lille forspring.
I klumpen af spillere råber Nicolai Jacobsen af sine lungers fulde kraft. Lukas Jørgensen får en røffel – Nikolai Jacobsen er bestemt ikke tilfreds med stregspillerens ageren. Midt i det hele stopper han op og klapper Simon Pytlick på brystet og beder ham om at holde sig klar. Pludselig skifter landstrænerens humør igen, og han råber til spillerne, at de skal lade være med at gøre, hvad der passer dem, men i timeoutens døende sekunder taler han igen roligt. I alt 4 gange i løbet de 58 sekunder skifter Nicolai Jacobsens humør.
Tilhørerne i Dansk Arkitekturcenter griner, da Nicolai Jacobsen forsøger at forklarer, hvad der løber gennem hovedet på ham i kampens hede. Om hvordan han er sur på Lukas Jørgensen, men at han også skal huske at give en besked til et par af de andre spillere.
”Så kommer jeg i tanke om, at jeg stadig er sur på dem. Så får jeg ilt til hovedet og kommer i tanke om, at jeg er nødt til at sende dem på banen med noget konstruktivt, og så hurtigt kan 58 sekunder gå,” forklarer landstræneren.
Det bedste ledelsesråd
Det skræmmer ham ikke at bedrive ledelse foran millioner af tv-seere i de intense timeouts, forklarer han efterfølgende til Nyhedsbrevet Finans.
”Jeg hviler i mig selv. Og så tror jeg også at i takt med, at resultaterne kommer, så får man tro på tingene. Så jeg tænker ikke over det. Det tror jeg også, at man kan se. Jeg tror også, at det er en af de ting, som folk godt kan lide ved mig, at det er det ægte og den ærlige, man får,” siger han.
Hans bedste ledelsesråd til andre er derfor også, at de leder ud fra den personlighed, de har.
”Find den ledelsesmæssige stil, der passer til din personlighed, for så bliver det mest ægte. Og det er det, folk har allermest respekt for,” siger Nikolai Jacobsen.
”Det mest fantastiske redskab”
For Nicolai Jacobsen har det været essentielt at skabe et rum, hvor spillerne kan tale sammen. Bogstavelig talt.
Tidligere var det nemlig helt normalt, at spillerne delte sig i tre forskellige grupper, når de ikke trænede eller spillede kamp – "kortgruppen", PlayStation-drengene og de yngre, lidt introverte, der blev på værelserne.
Men sådan er det ikke i dag. Her er det nemlig et krav fra landstræneren, at der, når spillerne samles, er et stort fællesrum, der kan rumme det hele. Og så har et bordtennisbord vist sig at være det, som Nikolaj Jacobsen betegner som ”det mest fantastiske redskab, vi har haft på landsholdet”.
For når de får battet i hånden, er alle lige – selvom alle ifølge landstræneren gerne vil slå Mathias Gidsel, der trods ihærdige forsøg stadig er ubesejret.
”Det rum har gjort, at det er meget nemmere som ung og som gammel at få kommunikeret med hinanden,” siger Nikolaj Jacobsen.
Der skal nemlig under en slutrunde indimellem gives nogle hårde beskeder. Og her er det en fordel, at man har været sammen, grinet sammen og kender hinanden.
”Jo mere man holder af hinanden, jo nemmere er det med de hårde beskeder,” forklarer landstræneren.
Tilbage i Dansk Arkitektur Center danner der sig efter foredraget en lang kø ved Nicolai Jacobsen. Flere af de 220 tilhører vil hilse på landstræneren, og mange vil også have taget et billede sammen med ham. Og landstræneren stiller sig beredvilligt op, hver gang en ny telefon bliver peget i hans retning.
Og som for at understrege sin egen pointe om altid, at et smil kan gøre tusind forskelle, er han ikke bleg for at sende alle de tilhører, der stiller an til fotografering ved siden af ham, videre ud i verden med et smil denne mandag morgen i København.
