Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

90.000 underretninger om hvidvask: Så mange fører til domme

Rekord mange underretninger blev sendt af sted til Hvidvasksekretariatet i 2024. Og antallet af domme for hvidvask er også steget markant. Få overblik over, hvordan underretninger fra især pengeinstitutter omsættes i retslokalet.

21. aug. 2025
4 min

Underretning – videregivelse – efterforskning – sigtelse – tiltale – dom.

Det er den kæde, som Hvidvasksekretariatet og myndighederne arbejder med i de hvidvask-sager, som der blive flere og flere af. 

I løbet af 2024 modtog Danmarks nationale finansielle efterretningsenhed, Hvidvasksekretariatet, over 90.000 af kædens første led  - underretninger om mistænkelige transaktioner og aktiviteter relateret til hvidvask eller terrorfinansiering.

Flere og flere af dem har også ført til retslige afgørelser over årene. I 2024 blev der afsagt dom i 1.986 forhold om simpel hvidvask (§290a stk. 1) - en stigning på 33 procent i forhold til året før. 

Samtidig blev der afsagt dom i 744 forhold om grov hvidvask (§290a stk. 2).

Det viser et særtræk fra Rigsadvokaten i Hvidvasksekretariatets årsrapport 2024, der netop er kommet på gaden.

(Artiklen fortsætter efter boksen)
I 2022 blev den økonomiske kriminalitet i Danmark anslået til 68 milliarder kroner – eksklusive skatteunddragelse. I dag vurderes omfanget at have rundet et trecifret milliardbeløb. 
- Finans Danmark.

Stor stigning i domme

Siden hvidvask blev selvstændigt kriminaliseret i straffeloven i 2018 (§290a), har anklagemyndigheden ikke længere skullet bevise den konkrete forudgående kriminalitet.

Det har gjort det lettere at få personer dømt for fuldbyrdet hvidvask – og det afspejler sig i tallene.

Fra meget få afgørelser i løbet af 2018 - 2020 er det eksploderet siden 2021. I 2021 var der knap 500 retslige afgørelser om simpel og grov hvidvask. I 2023 og 2024 var det steget til henholdsvis 3.214 og 2.730.

De fældende afgørelser for simpel hvidvask afgøres oftest med betinget dom eller bøde, mens grov hvidvask typisk fører til ubetinget fængsel.

Faldet i domme for grov hvidvask i 2024 skyldes ifølge Hvidvasksekretariatet, at der i 2022 og 2023 blev afsluttet flere store sagskomplekser, mens sagerne i 2024 har været mindre i omfang.

Flere ryger i fængsel

Tallene over retslige afgørelser viser, at simpel hvidvask oftest afgøres med betinget dom eller bøde, mens grov hvidvask typisk fører til ubetinget fængsel.

For simpel hvidvask efter straffelovens § 290 a, stk. 1, kan der straffes med bøde og fængsel op til 1 år og 6 måneder. For grov hvidvask efter straffelovens § 290 a, stk. 2, kan der straffes med fængsel op til 8 år.

Fra 2018 til 2024 har i alt 4689 modtaget en ubetinget dom for hvidvask.

Pengeinstitutterne spiller central rolle

De over 90.000 underretninger. som Hvidvasksekretariatet modtog i 2024 er en stigning på 13 procent i forhold til året før. Det er det højeste antal nogensinde. 

Det er især pengeinstitutterne og deres ansatte, der har medvirket til at fortælle om mistanke om hvidvask og terrorfinansiering. På fem år har pengeinstitutterne hævet underretningerne med over 10.000.

I 2024 kom det samlede antal underretninger fra pengeinstitutterne op på 70.418, svarende til 77 procent af alle underretninger.

Underretningerne dækker over tre typer:
  • STR (Suspicious Transaction Report) – mistænkelige transaktioner. 78.266 i 2024
  • SAR (Suspicious Activity Report) – mistænkelig adfærd uden transaktioner. 12.820 i 2024
  • TFR (Terror Financing Report) – mistænkelige transaktioner relateret til terrorfinansiering. 244 i 2024
Underretningerne er ikke anmeldelser, men brikker i et større puslespil. De kan stå alene – men oftest skal de kobles med andre data for at give et billede af den kriminalitet, der foregår.

Både hos pengeinstitutter og Hvidvasksekretariatet er der over årene sket en effektivisering og optimering af arbejde med bekæmpelse af Hvidvask.

Derfor bemærker sekretariatet også, at det ikke alene på grund af stigning i antal underretningen kan konkluderes, at der også er sket en øget hvidvaskaktivitet. Stigningen kan også skyldes et øget fokus på hvidvask, ændrede forretningsgange, eller at underretterne har fået flere ressourcer, lyder det.

Behov for ny hvidvask-enhed?

Selvom der bliver sendt mange underretninger afsted til myndighederne, og flere og flere også føre til retslige konsekvenser, er der flere områder, hvor der kan sættes ekstra ind.

Den økonomiske kriminalitet er i dag forventet at løbe op i et trecifret milliardbeløb, og der er derfor behov for nytænkning. 

Det mener Finans Danmark, der i kølvandet på de nye tal, foreslår en række indsatsområder:

  • Partnerskaber og samarbejde mellem det offentlige og private bør styrkes. 
  • Forskningen skal inddrages mere.
  • Bankerne bør have bedre mulighed for at advare hinanden om kunder, der er mistænkt for hvidvask. 
  • Etablering af en ny central styringsenhed med et nationalt overordnet og koordinerende ansvar. 

Ny hvidvaskpakke på vej

Med den nye AML-pakke fra EU, der træder i kraft 10. juli 2027, sker der også noget på regionalt plan. 

Med AML-pakken vil EU skabe et rammeværk for et tættere samarbejde og en mere ensartet tilgang til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme på tværs af medlemsstaterne. 

Derudover etableres ny europæiske tilsynsmyndighed, AMLA, der også skal styrke samarbejde og informationsudveksling på tværs af EU. 

Du kan læse meget mere om hvidvaskpakken i denne artikel, hvor vi har talt med ekspert Astrid Thomas.

Det skal du vide om den nye hvidvaskpakke: Store forandringer på vej

Seneste nyt