Andreas vil være far: Arbejdsgiveren er involveret – allerede inden barnet er undfanget
Andreas Grydholt-Jantzen er i gang med en proces, der i sidste ende forhåbentlig skal gøre ham til far. Han har involveret sin arbejdsgiver fra dag et, fordi han har brug for klare linjer. Og han er glad for, at der på hans arbejdsplads er plads til familier i alle varianter.
Ønsket om et barn
For at forstå hans behov for åbenhed og klare linjer, skal man forstå den proces, Andreas Grydholt-Jantzen lige nu er i gang med.
Han har et brændende ønske om at blive far, og det samme har hans mand.
For at få drømmen til at blive til virkelighed tager de nu til Columbia. Her er det muligt for dem begge at blive biologiske fædre til hver sit barn, der skal laves med æg fra den samme ægdonor, men fødes af hver sin graviditetsvært – det, der også betegnes som en surrogatmor eller en rugemor.
I forsøget på at forklare det nærmere peger Andreas Grydholt-Jantzen på influencerparret Frederik Haun og Morten Kjeldgaard, hvis rejse mod forældreskabet man for nyligt har kunnet følger i DR-programmet 'Far, far og børn'. Her har en dansk kvinde båret begge parrets tvillingepiger, der har hver sin biologiske far.
”Det er ikke som med Frederik og Morten, hvor vi får tvillinger. I Columbia må man ikke lade en graviditetsvært bære to æg fra to forskellige mænd. Derfor bliver det to forskellige graviditetsværter,” forklarer Andreas Grydholt-Jantzen.
Vil ikke lægge låg på sig selv
Hele forløbet, som startede i foråret med indledende psykologsamtaler, forventes at tage omkring 22-25 måneder i alt, men alligevel har Andreas Grydholt-Jantzen altså allerede nu været i dialog med HR-afdelingen i Danske Bank.
”Jeg føler virkelig, at vi har en kultur her i banken, hvor man kan være åben og ikke behøver at være bange for at sige den slags,” siger han til Nyhedsbrevet Finans, kort tid inden han og manden pakker kufferterne og tager til Columbia for at sætte næste del af processen i gang.
Andreas Grydholt-Jantzen har været i Danske Bank i 7 år, og selvom det for nogle kan virke grænseoverskridende at involvere sin arbejdsgiver så tidligt i processen, så har han aldrig været i tvivl om, at det var det rigtige at gøre for ham.
Derfor gik han i første omgang til sin leder, hvor han har fået stor opbakning.
”Han har været meget støttende, og så blev jeg sendt videre til HR, som har håndteret det meget professionelt, selvom det er en lidt anderledes situation,” siger han.
Og det betyder meget for Andreas Grydholt-Jantzen at være på en arbejdsplads, hvor der er plads til at være sig selv.
”Jeg ville have svært ved at arbejde et sted, hvis man skal gå og lægge låg på sig selv på daglig basis. Jeg er nærmest lige så meget sammen med mine kolleger som min mand, så jeg ville ikke kunne være i det, hvis jeg ikke kunne snakke med dem om min familiekonstellation derhjemme, ligesom de andre taler om deres liv,” forklarer han.
Vil gerne gå forrest
I første omgang har Andreas Grydholt-Jantzen fået klarhed omkring sine rettigheder, hvad angår det barn, han selv bliver biologisk far til.
Her har banken valgt at se på hans sag, som var det en adoptionssag, og givet ham fri to uger op til terminsdatoen, så han kan rejse til Columbia og være med ved fødslen. Efterfølgende har han ret til de 26 ugers barsel, som overenskomsten mellem Danske Bank og Finansforbundet giver ham mulighed for.
Men fordi børnene ikke nødvendigvis bliver født samtidig, er der usikkerhed om Andreas Grydholt-Jantzens orlovsrettigheder i forbindelse med det barn, han ikke er biologisk far til.
”HR har håndteret det meget professionelt, men de har også været i tvivl om, hvordan det forholder sig med det barn, min mand er biologisk far til, så det skal vi lige have styr på,” siger Andreas Grydholt-Jantzen.
Men generelt har han oplevet stor åbenhed og positivitet i hele forløbet.
”Jeg er slet ikke i tvivl om, at de vil hjælpe mig i det lange løb og gøre det, som er bedst for mig,” siger han.
For ham er det okay, at han bliver en form for forsøgskanin på nye familie- og barselskonstellationer.
”Nogen skal jo være den første. Og jeg er klar på at tage kampen,” siger han.
Samfundet halter efter
Det vigtigste for ham er anerkendelsen, som han i den grad føler, at han får fra sin arbejdsgiver. Det samme oplever han dog ikke i et samfundsmæssigt perspektiv.
Det firma, der hjælper familien med hele processen, er svensk, fordi et sådant firma ikke må operere i Danmark. Her er det nemlig ulovligt at lave kommercielle aftaler om surrugasi – altså at betale en kvinde for at bære et barn. Det er derimod lovligt at bruge en altruistisk graviditetsvært, som altså skal indvillige i at bære barnet uden at blive kompenseret for det. Dog er loven indrettet således, at sundhedspersonale ikke må hjælpe med befrugtningen.
”Vi bliver ikke anerkendt på samme vilkår i samfundet. Vi kan se, at det går i den rigtige retning, så nu kaster vi os ud i det. Men at man skal kæmpe så meget for at få et ønskebarn, og så stadig kan møde så meget modstand, det synes jeg godt nok er ærgerligt,” siger Andreas Grydholt-Jantzen.
Blandt andet er han og manden stadig ikke fuldstændig sikre på, hvad der sker, når de kommer til Danmark med deres børn.
”Der er ikke ligestilling på det her område. De her to børn kommer begge til at være mine, om jeg så er biologisk far til dem eller ej,” slår han fast.
Der sker dog fremdrift på området. En politisk aftale, der trådte i kraft 1. januar, betyder, at begge personer i et par, der får et barn ved hjælp af en udenlandsk graviditetsvært, kan blive registreret som forældre ved fødslen, hvis de lever op til en række krav. Det giver samtidig begge forældre til et barn, der kommer til verden ved hjælp af en graviditetsvært, en individuel ret til fravær og barselsdagpenge efter barselsloven.
”Det bliver helt sikkert nemmere og nemmere, men det er altså ingen ’walk in the park’,” understreger Andreas Grydholt-Jantzen.
Alligevel er han ikke i tvivl om, at han vil råde andre til at gøre det, hvis de går med overvejelser om at kaste sig ind i et projekt med at få børn på den ene eller den anden måde. Og hvis man gør det, er det i hans optik en god idé at være ærlig omkring det på jobbet.
”Vær åben om det fra starten. Det er min generelle tilgang til livet, at man skal være åben. Jeg har fortalt mine kolleger, at vi skal have et barn, og at jeg ikke ved, hvor lang tid det kommer til at tage. Og det er en god støtte for mig, at jeg kan være sårbar på jobbet. Det giver mig energi og en rigtig god dialog med mine kolleger. Og det er også den måde, vi bedst kan hjælpe hinanden,” forklarer han.
Og er man som kollega eller chef i tvivl om, hvordan man skal håndtere det, eller hvad man må spørge om, er Andreas Grydholt-Jantzen også klar med et godt råd:
”Vi kan hjælpe hinanden med at forstå det her, så lad være med at være så berøringsangst over for det. Bare spørg og vær åben,” råder han.
