Chefforhandleren forklarer: Få svar på dine spørgsmål om overenskomsten
Hvorfor er det ikke en toårig aftale, og hvordan ligger niveauet for lønstigninger i forhold til resten af arbejdsmarkedet? Finansforbundets chefforhandler svarer på spørgsmål om overenskomsten.
Det er ikke Finansforbundet, der alene bestemmer overenskomstens løbetid. Den følger, hvad der forhandles på det øvrige private arbejdsmarked. På denne måde sikrer vi de bedste resultater.
Ved at være i takt med resten af det private arbejdsmarked læner vi os nemlig op ad lønudviklingen og tendenserne på det private arbejdsmarked, som er mere gunstige end på det offentlige område. Fx er det offentlige område underlagt reguleringsordningen, hvilket betyder, at deres lønstigninger skal være lavere end de privatansattes.
Og løbetiden er først og fremmest bestemt af, hvor stabil inflationen ser ud til at være. Den seneste overenskomst fra 2023-25 blev indgået på et tidspunkt, hvor inflationen var meget høj og meget svingende.
Men når vi har udsigt til stabile og lave prisstigninger, foretrækker vi at lave 3-årige overenskomster, fordi det i sig selv skaber en stabilitet, der understøtter lavere inflation, og stabilitet er godt for beskæftigelsen.
Vi har lavet en oversigt over lønstigningerne i overenskomsterne siden 2005, hvor man i øvrigt også kan se at 6 ud af 10 overenskomster siden 2003 har været treårige.
Økonomen forklarer: Hvorfor ligger lønudviklingen, hvor den gør
Vi kan godt forstå, at folk forventer en kobling mellem bankernes overskud, og den løn vi forhandler, og bankernes store overskud har selvfølgelig været et stærkt argument fra vores side.
På den anden side kigger vi jo også ind i en fremtid og en verden med rigtig stor geopolitisk usikkerhed. Derudover skal man jo huske på, at de store overskud, vi har set i 2023 og 2024, jo ligger den overenskomstperiode, som vi forhandlede i februar 2023.
Det resultat vi har forhandlet nu vedrører 2025-28, og her kigger vi altså mere på udsigterne for inflationen end på fremtidige regnskaber.
Fordi lønstigningerne ikke kun relaterer sig til virksomhedernes resultater, de læner sig i høj grad også op ad inflationen.
Generelt er målsætningen at sikre reallønsstigninger i overenskomstperioderne, hvilket betød meget høje lønstigninger ved OK 2023, fordi inflationen var 7,70 procent i 2022 og 3,30 procent i 2023.
I 2024 er inflationen faldet til 1,40 procent, og prognoserne viser, at den forbliver på dette niveau eller en smule højere i 2025-27.
Det er altid svært at spå om, hvordan økonomien og inflationen udvikler sig. Derfor læner vi os op af analyser for inflationen fra en lang række af de store virksomheder, organisationer, myndigheder og ministerier, fordi det er de bedste skøn, der er tilgængelige.
De generelle lønstigninger er forhandlet med fokus på at sikre reallønnen, og med de nuværende inflationsskøn vurderer vi, at det mål er opfyldt.
Herudover er der aftalt lønpuljer, der giver mulighed for en endnu bedre lønregulering, så det samlede resultat står stærkt. Vores bidrag til lønpuljen på 0,6% om året kan enten udmøntes som generelle lønstigninger til alle medarbejdere eller til en andel af medarbejderne.
Derudover kan puljerne også udmøntes som begge dele over den 3-årige periode altså et mix af generelle og individuelle lønstigninger i de 3 år overenskomsten løber.
Nej. Det er ret svært at analysere forligene på det store dele af det private arbejdsmarked, fordi deres lønstruktur er meget forskellig fra finanssektoren.
Eksempelvis er overenskomsten på butiksområdet en såkaldt mindstelønsoverenskomst, hvilket betyder, at det udelukkende er mindstelønnen, der reguleres med de kronebeløb, der nævnes i forliget. Efterfølgende omregnes disse kronebeløb til procenter. Men det handler om reguleringer af dem, der får mindstelønnen, hvilket betyder at de medarbejdere, der allerede får en højere løn, ikke har ret til den samme procentvise lønstigning.
Derudover ved vi også, at der over de seneste 20 år har været en lønglidning, som altså er lønstigninger ud over de overenskomstaftalte, på 1% om året i den finansielle sektor.
Fritvalgsbanken giver nu også medarbejderen en fleksibel mulighed for at anvende optjent frihed på anden vis med kort varsel. Det kan eksempelvis være til:
- Fravær til partners fertilitetsbehandling
- Frihed ved børns sygdom udover 5 dage
- Orlov til pasning af nærtståede som er alvorligt syge, handicappede eller døende.
Desuden forbedres medarbejdernes muligheder for at afspadsere timer fra fritvalgs-banken med forholdsvis kort varsel.
Fremover kan man afspadsere op til 3 dage senest 1 måned og 5 dage senest 2 måneder efter ønske herom er fremsat.
Arbejdsgiverne synes, at der står for mange timer på saldoen i fritvalgsbanken., Vi gik med til, at timer over 320 timer pr. 1. maj hvert år kan udbetales til medlemmernes lønkonto. Det synes vi sådan set er ok, for dels har vi stadig mulighed for at spare 400 timer op, dels har vi mulighed for at indgå aftale om ikke at udbetale timerne, hvis man har et bestemt formål med opsparingen, og dels tror vi, at der er en trivselsgevinst ved at bruge nogen af timerne på at holde fri, hvis man allerede har mere end 320 timer på kontoen.
Finanskompetencepuljen er en mulighed for, at man både som medarbejder og virksomhed kan benytte sig af en masse kompetencetilbud, der netop er sektorrelevante og tilrettelagt efter konkrete behov for efteruddannelse i sektoren.
Der er lige mange midler til både individuelle kurser og til virksomhedskurser. Med andre ord så gør både Finansforbundet og Finans Danmark/Arbejdsgiver sig umage med at tilbyde relevant efteruddannelse til meget rimelige priser.
Vi pressede meget på for, at kontraktansatte også skulle være omfattet af puljen, men det var der meget stejl modstand imod. Vi presser selvsagt fortsat på for, at også kontraktansatte skal være omfattet af Finanskompetencepuljen.
Medarbejdere, som er henvist til fertilitetsbehandling af en læge, har fremover ret til frihed med løn til det. Det gælder uanset, om det er medarbejderen, der skal undersøges eller behandles for barnløshed, som skyldes ”sygelige forhold”, og som derfor har ret til frihed efter funktionærloven.
Man behøver ikke at være ”syg” for at have ret til frihed med løn til fertilitetsbehandling. Det er nok at man deltager i fertilitetsbehandling, når blot man er henvist fra en læge, og når blot der er tale om en lægeligt anerkendt behandlingsform.
Desuden får medarbejdere ret til frihed uden løn, hvis de gerne vil være til stede, når deres partner er i behandling.
Det er aftalt, at nyansatte it-medarbejdere fremover ansættes på 37 timer og dermed en årsnorm på 1924 timer.
For medarbejdere ansat før 1. april 2025 kan der indgås en lokalaftale mellem virksomheden og den faglige repræsentant om at hæve årsnormen fra 1872 timer til 1924 timer.
Indgås en sådan aftale honoreres overgangen fra 36 til 37 timer om ugen med betaling for 1 time – det vil sige 2,78 procent.
For medarbejdere ansat før 1. april 2025 kan der indgås en lokalaftale mellem virksomheden og den faglige repræsentant om at hæve årsnormen fra 1872 timer til 1924.
Indgås en sådan aftale honoreres overgangen fra 36 til 37 timer om ugen med betaling for 1 time dvs. 2,78 procent.
Ja, det er ikke nogen hemmelighed, at arbejdsgiverne gerne ville sænke joblønsgrænsen, og det er nok ikke sidste gang, at vi drøfter det. Derudover ønsker jeg ikke at referere fra forhandlingerne.
Reglerne er blevet enklere. Vi har slettet begrebet ”konsultation”. Det betyder at vi nu kun har forespørgsler og tilkald tilbage, og da forespørgsler stadig er defineret som henvendelser, som en medarbejder umiddelbart kan svare på uden at logge sig på, er alle andre henvendelser tilkald, og skal honoreres som sådan.
Derudover har vi forlænget varslet for rådighedsvagter fra 24 til 72 timer.
Det lykkedes os ikke at skabe nye rettigheder for kontraktansatte, men heldigvis viser vores undersøgelse af ansættelsesvilkårene for kontraktansatte, at de kontraktansatte har mange af de vilkår, som vi har forhandlet ind i overenskomsten.
Alle medlemmer af Finansforbundet, som er ansat på en virksomhed omfattet af Standardoverenskomsten eller af en virksomhedsoverenskomst – herunder kontraktansatte.
Så indkalder vi til et hovedbestyrelsesmøde, og så starter en proces, hvor vi sandsynligvis skal forbi Forligsinstitutionen også.
Vi har jo endnu ikke varslet konflikt, men det er nok mest sandsynligt, at det går den vej.
Det vil med al sandsynlighed i sidste ende betyde et ringere resultat.
Så har vi en overenskomst fra den 1. april 2025 til den 31. marts 2028.