Datalov er trådt i kraft: Det skal du vide

Endnu en compliance-øvelse i rækken?

Som det ofte er med EU-lovgivning, kan også denne opleves som en tung compliance-byrde. Men den rummer også strategiske muligheder.

Det slår advokathuset DLA Piper fast i et blogindlæg.

“Ved første øjekast kan Dataforordningen fremstå som endnu et lag af compliance-krav. Men en tilgang udelukkende baseret på compliance risikerer at overse dens bredere strategiske værdi.”

Her lyder anbefalingen, at man bør sikre sig en forståelse af både forordningen og i dens samspil med andre regler.

Formår man at kunne navigere i lovens kompleksitet, åbner det op for en strategisk brug af data og ikke blot et compliance-krav, der skal efterleves. For virksomhederne kan det betyde øget innovation og vækst, og for de ansatte kan det åbne for karrieremuligheder.

EU ser data som en ressource på linje med kapital og arbejdskraft, og ambitionen er ifølge EU-Kommissionen, at det kan styrke EU’s dataøkonomi, fremme innovation og sikre fair konkurrence.

Her er et par af de vigtigste overskrifter i dataforordningen baseret på oplysninger fra EU-Kommissionen, Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet.

Sammenspillet med GDPR

En af de centrale opgaver bliver at navigere sikkert i samspillet med GDPR og andre regler som ophavsret og konkurrenceregler.

Eftersom dataforordningen både gælder for personoplysninger og andre typer data, vil der kunne ske overlap. For GDPR gør det sig gældende, at den vil have forrang i tilfælde af konflikt.

”Det betyder, at i tilfælde hvor personoplysninger er omfattet af bestemmelserne i dataforordningen, skal alle krav i databeskyttelsesforordningen også overholdes,” lyder det fra Datatilsynet. 

Selvom en behandling af personoplysninger skulle være foranlediget af dataforordningen, er det fortsat de nationale datatilsyn, der fører tilsyn med personoplysninger.

Her kan man derfor henvende sig til Datatilsynet ved spørgsmål om rettigheder og overholdelse af reglerne.

For andre typer data end personoplysninger er det Digitaliseringsstyrelsen, der er kompetent myndighed. Styrelsen fører tilsyn med dataforordningen og har ansvar for at sikre, at reglerne overholdes i praksis.

Man bør samtidig også være opmærksomme på ophavsret og konkurrenceregler, når man deler data.

Dokumentationskrav

Dykker vi længere ned i forordningen, fremgår en række nye krav til virksomhederne.

Det handler ikke kun om adgang – men om at sikre gennemsigtighed, fairness og teknisk robusthed i hele datadelingen.

Man skal kunne dokumentere, hvordan data deles, hvem der har adgang, og hvordan sikkerheden omkring data er organiseret.

Det gælder både data fra egne produkter og tjenester, og data der deles med tredjeparter – fx i forbindelse med reparation, analyse eller samarbejde.

Data skal kunne flyttes

Virksomheder skal desuden være opmærksomme på interoperabilitet og portabilitet, som er centrale elementer i forordningen.

Det betyder, at data skal kunne flyttes mellem systemer og udbydere uden tekniske eller kontraktmæssige barrierer – og i et format, der er struktureret, maskinlæsbart og i overensstemmelse med EU-standarder.

Data skal også kunne flyttes mellem cloud-udbydere uden unødige barrierer, og brugere har ret til adgang til deres egne data via digitale grænseflader som API’er og portaler.

Fra 12. januar 2027 forbyder Dataforordningen desuden, at udbydere af databehandlingstjenester opkræver et gebyr i forbindelse med et skift til en konkurrent.

Nye kontrakter

Kontrakter om datadeling skal nu leve op til krav om rimelighed og gennemsigtighed. 

Det betyder, at “take it or leave it”-vilkår kan blive erklæret ugyldige, og at mindre virksomheder er beskyttet mod urimelige aftaler.

Endelig skal virksomheder kunne dokumentere deres compliance – både gennem interne politikker, audits og procedurer, og ved at sikre, at datadeling sker på fair, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår.

Kort sagt. Dataforordningen kræver, at virksomheder tænker datadeling som en integreret del af både deres juridiske, tekniske og organisatoriske setup. 

Hvad betyder det i praksis?

Dataforordningen er ikke kun jura – den vil få konkrete konsekvenser i hverdagen.

Her er tre eksempler:

• Billigere reparationer: Brugere af forbundne produkter, som biler eller smart-hjem-enheder, kan dele data med uafhængige reparatører. Det giver flere valgmuligheder og kan presse priserne ned.
• Effektiv drift i industrien: Landbrug og produktion kan bruge realtidsdata fra maskiner til at optimere processer, reducere spild og øge effektiviteten.
• Offentlige nødsituationer: Myndigheder kan få adgang til virksomheders data i ekstraordinære situationer, fx naturkatastrofer eller større cybersikkerhedshændelser, for at beskytte samfundet.

Du finder hele forordningen her.