Denne økonomiske fejl begår alt for mange højtlønnede: Sådan retter du op
Du har arbejdet dig frem til en høj månedsløn. Men får du nok ud af den? Chefanalytiker Louise Aggerstrøm Hansen ser flere fejl gå igen blandt gruppen af højtlønnede. Her giver hun sine bedste råd til at få styr på det.
'Jeg vil bare gerne være gældfri'
Der er en grund til, at der sidder specialiserede privatrådgivere, som kan hjælpe med at lægge det rigtig snit ind mellem pensionsopsparing, skatteregler, opsparing og investering.
Men selvom en privatrådgiver kan hjælpe med meget, er det stadig dig, som skal have styr på de vigtigste spørgsmål, siger Louise Aggerstrøm Hansen; 'hvad vil jeg med mine penge', 'hvornår har jeg brug for min opsparing', 'hvad er vigtigt for mig?'
Kan du ikke svare på sådanne spørgsmål, kan det hurtigt ende ud med, at man træffer beslutninger, fordi det føles rigtigt eller blot er blevet en vane.
Det gælder for manges vedkommende boliglånet, siger Louise Aggerstrøm Hansen.
"Der er mange, der afdrager for meget på boliglånet. Det giver ro i maven, men det kan betyde, at man binder for mange penge i mursten og mister fleksibilitet,” siger hun og fortsætter:
"Hvis du har et hus til 5 mio. og afdrager hver krone, og først sælger det som 82-årig – så kan du få nogle brandsjove 80’ere – men måske kunne pengene have gjort mere gavn tidligere? Det handler om at få mest muligt ud af sine penge – og om livskvalitet.”
Louise Aggerstrøm Hansen påpeger, at en opsparing, du nemt kan komme til, fx er langt mere fleksibelt end at skulle ned i banken og låne i friværdien – eller sælge boligen for at få adgang til pengene.
Økonomiske tommelfingerregler
- Friværdi i bolig: Hold dig inden for 40–60 %. Har du mere, kan du overveje at omlægge lånet og frigøre kapital til investering eller fleksibel opsparing.
- Økonomisk buffer: Sørg for at have 2–3 månedslønninger efter skat stående som sikkerhedsnet. Det giver ro – men undgå at lade for store beløb stå kontant uden formål.
- Opsparing: Vær bevidst om, hvorfor du sparer op – og hvornår pengene skal bruges. Skal de bruges om 2 år, 10 år eller aldrig? Svaret bør afgøre, om pengene skal stå kontant, investeres eller kanaliseres til pension. Hovedreglen er, at man først bør investere sin penge der, hvor skatten på afkastet er lavest.
- Pensionsindbetalinger og skat: Du kan bruge pensionsindbetalinger strategisk, især hvis du betaler topskat. Det kan give dig en skattefordel nu – og en økonomisk fordel senere.
- Undersøg dine muligheder: Tal med din bank, pensionsrådgiver eller få ekstern rådgivning.
Joakim Von And-metoden
For andre er det ikke nødvendigvis boliglånet, som er det vigtigste at kigge på, men opsparingen.
Her går et økonomiske vaneselvmål dog igen. Mange sparer for meget op på en løn- eller opsparingskonto med lav rente. Som med afdrag kan det føles rart med en buffer eller blot af vane altid at sætte lidt til side.
Igen bør du stille dig en række spørgsmål, så du har en plan med din opsparing.
"Når du først er i gang med at spare op, er det nemt bare at fortsætte. Men det er vigtigt at være mere intentionel: Hvad skal pengene bruges til og hvornår?"
På den måde kan det blive mere tydeligt, om det giver bedst mening fx at investere, indbetale mere på pensionen eller afdrage gæld.
Du har flere muligheder end du tror
Et problem, som også går igen hos flere, er, at de tror, at de har færre privatøkonomiske muligheder, end de er klar over.
Det globale fødevareprisindeks er på sit højeste i to år. I Danmark er prisen på oksekød steget med over 20 procent det seneste år, og en gennemsnitlig madvare, der kostede 50 kroner i 2021, koster nu 65.
Så selvom du har råd til spaghetti bolognese hver uge, er det måske et ekstra godt tidspunkt at give sin økonomi et eftersyn.
Og ofte vil der være flere faktorer at skrue på – og netop dét gør privatøkonomi til en kompleks disciplin for dem med høj indkomst.
Renter, gæld, skatteoptimering, pensionsstruktur og livssituation spiller sammen i et regnestykke, der sjældent har ét rigtigt svar. Det handler ikke kun om at vælge det mest rentable – men det, der passer bedst til dine mål, din tidshorisont og din risikovillighed.
“Mange tror, de har færre muligheder, end de faktisk har. Det er super ærgerligt – og noget vi som rådgivere kan hjælpe med. Det er fedt at vise folk, at de har flere muligheder, end de tror,” siger Louise Aggerstrøm Hansen og slutter:
“Problemet er, at mange gør tingene af vane. Det føles rigtigt – men de glemmer at spørge: Hvad er vigtigt? Kunne jeg med få greb indfri vores drømme?”