"AI kan også være et digitalt stopur og dommer"

13. aug. 2025

3 min

Klumme af Jakob Thorgaard, næstformand hos Finansforbundet, og Lene Krabbe Dahl, forbundssekretær hos 3F.

Algoritmer og kunstig intelligens er i al hast ved at flytte ind på danske arbejdspladser. Det ændrer ikke kun, hvad vi laver – men også hvordan vi ledes og bliver målt og vurderet.

AI kan være en gave til arbejdslivet.

Men lige nu risikerer den at blive en gave pakket ind i stress, overvågning og uigennemsigtige beslutninger. For mens teknologien kan understøtte ledelse, optimere processer og skabe værdi, ser vi også en bekymrende risiko: AI kan også være et digitalt stopur og dommer – uden menneskelig dømmekraft.

Vi er ikke teknologiforskrækkede. Vi er ikke nostalgikere, der længes efter papirskemaer og stempelure. Faktisk synes vi, AI har et enormt frisættende og værdiskabende potentiale.

Men vi ser også en risiko for, at AI i stigende grad kan bruges til at overvåge medarbejdere, belønne eller placere folk på bænken – alt sammen uden at nogen helt forstår, hvordan eller hvorfor.

Det er som at få en ny chef, der aldrig sover, aldrig spørger – og aldrig forklarer sig.

Når AI bruges til at overvåge, vurdere og styre medarbejdere uden gennemsigtighed og uden dialog, skaber det utryghed.

Det er som at spille et spil, hvor reglerne ændrer sig undervejs – og hvor dommeren er en sort boks, du ikke må kigge ind i.

Det underminerer ikke bare fagligheden og stoltheden ved arbejdet – det underminerer tilliden. Og uden tillid er der ikke noget bæredygtigt arbejdsliv.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Jakob Thorgaard, næstformand hos Finansforbundet.

For os er det afgørende, at AI ikke bliver et middel til at reducere mennesker til datapunkter i et regneark. Og det ser vi faktisk som en samfundsmæssig risiko.

For hvis vi bygger fremtidens arbejdsmarked på utryghed og overvågning, risikerer vi at slide mennesker op i stedet for at løfte dem. Og det sidste tror vi på, at AI kan.

Situationen kræver handling

Derfor er det afgørende, at vi får sat nogle klare rammer for, hvordan AI må bruges i arbejdslivet.

Vi har brug for nye redskaber, der både udnytter teknologiens muligheder og beskytter medarbejdernes rettigheder og trivsel. For AI kan ikke erstatte dialog, tillid og fælles løsninger

Derfor foreslår vi en række konkrete indsatser:

Tillidsvalgte skal rustes til fremtiden: Der skal tilbydes opkvalificering i teknologiforståelse og digitale rettigheder.

Arbejdsmiljøet skal med fra start: AI-løsninger skal underlægges arbejdsmiljøkonsekvensvurderinger – på linje med GDPR-analyser – og sikre reel dialog om nye teknologiske tiltag. Og AI skal med i arbejdspladsvurderingen.

Medarbejdernes rettigheder skal sikres: Der skal være klare og ensartede rammer for brugen af AI på arbejdspladserne.

Lovgivningen skal følge med tiden: AI og brugen af medarbejderdata skal indskrives i eksempelvis Arbejdstilsynets bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø – med krav om medarbejderinddragelse og hensyn til trivsel.

AI må ikke være en digital big brother: Overvågning og algoritmeledelse må ikke være krænkende eller psykisk belastende.

Vi ønsker ikke at trække i nødbremsen for teknologien. Men vi insisterer på, at AI skal være en løftestang – ikke en lænke.

- Jakob Thorgaard og Lene Krabbe Dahl.

En ansvarlig tilgang til AI kræver, at vi tænker arbejdsmiljø med fra start – ikke som en fodnote i et bilag.

Vi ønsker ikke at trække i nødbremsen for teknologien. Men vi insisterer på, at AI skal være en løftestang – ikke en lænke.

Fremtidens arbejdsmarked skal ikke bygges på stress, overvågning og utryghed, men på dialog, respekt og bæredygtige arbejdsforhold. Det har vi god, dansk tradition for – og det er faktisk til gavn for både medarbejderne, virksomhederne og samfundet.

"AI kan også være et digitalt stopur og dommer – uden menneskelig dømmekraft"

Situationen kræver handling

Seneste nyt

"AI kan også være et digitalt stopur og dommer – uden menneskelig dømmekraft"

Situationen kræver handling

Se også

Seneste nyt