Ny skat i 2026: Godt nyt for hver tredje finansansat
Fra 1. januar træder nye skattegrænser i kraft. Det gavner alle, men en særlig gruppe topskatteydere får mere glæde af det end andre. Se, hvor meget du får ud af de nye skattesatser.
De store ”vindere”
Dem, der får mest ud af de nye skattesatser, er dem, der betalte topskat i 2025. Her betalte man 15 procent i topskat af al indkomst over 611.800 kr. om året efter AM-bidrag. De 15 procent bliver nu opdelt i to nye kategorier: Der indføres en ny mellemskat på 7,5 procent, som skal betales af indkomst (efter AM) over 641.200 kr., mens den ”nye” topskat lægger yderligere 7,5 procent på indkomsten over 777.900 kr.
Dermed ”sparer” man 7,5 procent i skat, hvis ens indkomst efter AM-bidrag ligger i intervallet mellem de to skattesatser. Det svarer cirka til, at man skal have en bruttoløn inkl. både eget og arbejdsgivers pensionsbidrag på 68.000 kr. om måneden.
"Der er en rigtig stor del i finanssektoren, der har lønninger, som ligger lige over det niveau. Hvis du tager en compliance-medarbejder, så ligger medianen for bruttolønnen på ca. 78.000 kr., og for en analytiker ligger medianen for bruttolønnen på ca. 72.000 kr."
"Det svarer til, at godt en tredjedel af de ansatte i den finansielle sektor vil have glæde af den lavere mellemskat. Hvor stor en gevinst de får, vil selvfølgelig afhænge af hvor tæt de er på den nye topskattegrænse," siger Klaus Mosekjær Madsen.
Tjek din løn og skat
Har du en indtægt på 65.000 kr. efter pensionsindbetaling, ligger du helt op ad grænsen til den nye topskat. Ifølge DR’s skatteberegner vil du i så fald få den fulde gevinst ved reformen, som vil give dig ca. 1.000 kr. ekstra om måneden efter skat.
Klaus Mosekjær Madsen tilføjer, at hvis man har en endnu højere løn og skal betale den nye topskat, får man selvfølgelig en tilsvarende gevinst for den del af indkomsten, der ligger i intervallet for den nye mellemskat. Så det er kun, hvis man er helt oppe at tjene mere end ca. 2,6 mio. kr., at der er noget der trækker den anden vej. – og det er der trods alt ikke mange medarbejdere i sektoren, der gør, siger Klaus Mosekjær Madsen.
Læs mere om løn og muligheder i Finansforbundets e-bog ”Alt om løn i finansbranchen"
Det sker der med skatten
Fra 1. januar rykkes flere satser for skat, og der indføres nye satser. Satserne er efter arbejdsmarkedsbidrag på otte procent.
Alle betaler bundskat, kommuneskat og sundhedsbidrag, som er cirka 34 procent af lønnen under 641.200 kr. om året (efter AM-bidrag)
Den ”gamle” topskat på 15 procent afskaffes. I stedet kommer en ny mellemskat, som er på 7,5 procent og betales af den del af indkomsten, der ligger mellem 641.200 kr. og 777.900 kr. om året (efter AM-bidrag).
Den nye topskat er på 7,5 procent og betales på den del af indkomsten, der ligger mellem 777.900 og 2.592.700 kr. om året (efter AM-bidrag).
Der lægges en ny top-topskat på fem pct. på al indkomst over 2.592.700 kr. om året (efter AM-bidrag).
Samtidigt er det hævede beskæftigelsesfradrag fuldt indfaset i 2026, 10,65 procent til 12,75 procent, dog med en maksimumgrænse på 56.200 kr. Desuden indføres et ekstra fradrag for beskæftigede, der har fem år eller mindre til folkepensionsalderen. Fradraget er på 8,5 procent i. Det maksimale fradrag i 2026 er på 37.000 kr.