Svend Brinkmann: Du må ikke gå på arbejde og være ligeglad
Det er farligt for dit mentale helbred, hvis du går på arbejde og er ligeglad, mener professor Svend Brinkmann. Han foreslår, at man med jævne mellemrum tager sit arbejdsliv op til revision.
Oplev Svend Brinkmann live
I februar holder Svend Brinkmann gratis oplæg for Finansforbundets ledermedlemmer.
Kom og hør tidens mest efterspurgte foredragsholder undersøge, hvordan vi på arbejdspladser kan tage højde for menneskelig mangfoldighed.
Han henviser til undersøgelser, der viser, at mening er noget af det vigtigste for mennesker på arbejdsmarkedet i dag.
”Det er ikke løn, sikkerhed, karrieremuligheder og ledelse, som selvfølgelig også vigtigt, men dybest set så vil vi gerne have, at det, vi gør, giver mening,” siger han.
Tre dimensioner af mening
Men hvordan vurderer man, om arbejdet giver mening?
Selv benytter Svend Brinkmann sig af en tredeling, der handler om mening for den enkelte, mening for et fælles os og mening for andre.
Med mening for den enkelte, mener psykologiprofessoren det, der interesserer lige netop dig.
”Jeg har måske svært ved at forklare andre, hvorfor lige præcis det her interesserer mig. Men det gør det nogle gange, og derfor er det det, jeg gerne vil arbejde med,” siger han.
Mening for os henviser til det faktum, at vi bruger meget tid på vores arbejdsplads sammen med kollegerne.
”Det er meningsfuldt for sådan nogle sociale væsener, som vi er, at arbejde sammen med andre,” forklarer han.
Den tredje dimension, som han betegner som mening for andre handler om, at man laver noget, der gør gavn.
”At man laver noget, der betyder noget for samfundet, og som skaber værdi. At det har et formål, som rækker ud over, at det bare er mig og os i vores lille gruppe, der synes, at det er fedt at være sammen på arbejdet,” forklarer han.
Du må ikke være ligeglad
Og man kan med fordel tage sit arbejdsliv op til revision med jævne mellemrum, mener han.
”Man kan tænke over sit arbejdsliv og reflektere lidt over, om man egentlig synes, at der er nok at hente i alle de tre dimensioner,” siger han og pointerer, at det kan være okay periodevis at mangle mening på en af dem.
”Det kan være, at der kommer en omstrukturering, som jeg synes ødelægger et eller andet, jeg har gang i. Men jeg har heldigvis stadig gode kolleger, og det vi laver, hjælper nogen. Vi sidder måske i banken og får folks økonomi til at hænge sammen, eller hjælper dem med lån til et hus.”
Hvis man mangler noget på to af dimensionerne, så skal man dog begynde at overveje at gøre noget. Og hvis alle tre er væk, er det helt sikkert tid til at gøre noget. For du skal ikke gå på arbejde og være ligeglad. Det har konsekvenser for din mentale sundhed, forklarer Svend Brinkmann.
”Det er noget af det farligste, når man går på arbejde. At vide, at det, jeg laver, er vigtigt og meningsfuldt, men jeg synes ikke længere, at det er sjovt, og jeg har ikke længere energi til det. Det er ikke en langsigtet strategi i forhold til din mentale sundhed,” siger han.
Han peger på det begreb, som nogle psykologer betegner som ”moralsk stress”.
”Det er en form for stress, der er forbundet med, at man ved, hvad der er det rigtige at gøre. Men man har ikke mulighed for det, givet de betingelser, der er,” siger han.
Det ses ofte i fag, hvor man har direkte ansvar for andre mennesker, eksempelvis hos medarbejdere i omsorgsfag. Men det kan også forekomme i den finansielle sektor, pointerer Svend Brinkmann.
”Hvis folks liv nærmest står på spil, og de ikke ved, om de skal gå fra hus og hjem, eller deres virksomhed går konkurs, så kan det være hårdt for de ansatte,” siger han.
Med bankdirektørens idealer i blodet
Svend Brinkmann er professor i almenpsykologi og kvalitative metoder på Aalborg Universitet.
Han slog igennem i offentligheden i 2014 med bestselleren ”Stå fast” og har siden været en central stemme i debatten om, hvordan vi lever vores liv på en mere meningsfyldt måde.
Han griner lidt af spørgsmålet om, hvorvidt han nogensinde har overvejet et job i den finansielle sektor. Som søn af en advokatuddannet bankdirektør fra Herning har han været helt tæt på sektoren i kraft af farens virke i først Sparekassen SDS, før den senere blev til Unibank og sidenhen Nordea.
Men for Svend Brinkmann var det alligevel forskningen og fordybelsen, der trak. Men lidt af farens tilgang til økonomien har han alligevel arvet.
”Han havde sådan nogle gammeldags idealer om, at man skulle betale sine regninger, og han havde en ambition om at blive gældfri så hurtigt som muligt. Den snusfornuft og økonomiske tryghed har jeg arvet som noget, jeg også søger,” siger han.
Når DHL-stafet og frugtordninger ikke er vejen frem
Som leder kan man gøre sit for at understøtte medarbejdernes meningsfulde arbejdsliv.
”Det handler om at stikke fingeren i jorden en gang imellem og veje stemningen. Er det lige nu, at vi skal implementere det her nye system, eller er der i forvejen en masse forandringer, som folk finder meningsløse?” siger han.
Han forklarer, at mange taler om mening i disse år, og han er også selv booket godt op til foredrag om netop det.
”Men hvis vi ikke har begreber, som vi kan diskutere det ud fra, så bliver det lidt tomt og ender med at være noget subjektivt. Om jeg føler, at det har mening, om jeg kan mærke i maven, at det har mening,” siger Svend Brinkmann.
Og det kan godt være en dimension af mening, men den er for lidt i sig selv, understreger han.
”Så kan du lave frugtordninger, DHL-stafet, yoga, korsang og pubcrawl for at få de ansatte til at have det godt, og det bliver meningsfuldt at gå på arbejde. Men hvis der er et eller andet i organisationen, der gør, at folk ikke synes, at de kan løse deres opgaver tilfredsstillende, så hjælper alle de ting jo ikke i længden,” siger han.
Derfor ligger der som leder en opgave i at finde ud af, hvor stenen i skoen er. Og her kan de tre dimensioner af mening være et godt udgangspunkt.
”Det er i hvert et greb til at få en snak om, hvad er mening egentlig for os,” siger Svend Brinkmann.