Tillidsrepræsentanter i ny undersøgelse: Det bliver svært at finde min afløser
Mange af Finansforbundets tillidsrepræsentanter vurderer, at det bliver svært at finde en afløser på posten som TR. Og det skal tages alvorligt, mener Finansforbundets næstformand.
En grundsten på arbejdsmarkedet
Det er ikke kun i den finansielle sektor, at det kniber med at sikre den næste generation af tillidsrepræsentanter. Det er en generel udfordring på hele arbejdsmarkedet, viser undersøgelsen fra FAOS.
Og det skal tages alvorligt, fordi tillidsrepræsentanternes arbejde er så vigtigt, mener Jakob Thorgaard.
”Tillidsrepræsentanter er en grundsten på det danske arbejdsmarked. Man er valgt af sine kolleger, og man gør en forskel konkret i hverdagen som bindeled mellem medarbejdere og ledelse. Det skaber bedre arbejdspladser, løser problemer og løfter både virksomheden og medarbejderne,” siger han.
Brug for en velfungerende fødekæde
Kigger man på Finansforbundets tillidsrepræsentanter er 43 procent 56 år eller derover, mens den gennemsnitlige anciennitet er 10 år.
Og for Jakob Thorgaard er det vigtigt, at medlemmerne kan identificere sig med deres tillidsrepræsentant.
”Som medlem har man brug for at kunne spejle sig i sin tillidsrepræsentant. Det kan man også godt gøre på tværs af alder, men der er brug for en velfungerende fødekæde i rollen. Den har vi en opgave i at sikre, for den er vigtigt for hele forbundets tilstedeværelse og relevans,” forklarer han.
Samtidig understreger han, at den enkelte tillidsrepræsentant også selv kan få meget ud af at være bindeled mellem ledelse og kolleger.
”Det er supervigtigt at vi får bredt budskabet ud, for rollen har rigtig meget at byde på. Man gør noget for fællesskabet, men kan også selv få rigtig meget personlig udvikling ud af at være tillidsrepræsentant,” siger Jakob Thorgaard.
Og undersøgelsen fra FAOS viser da også, at langt størstedelen af Finansforbundets tillidsrepræsentanter er tilfredse med deres rolle og ønsker genvalg.
93 procent sig som meget tilfredse eller tilfredse med TR-rollen, mens 83 procent ønsker genvalg.
Om undersøgelsen
15.000 tillidsvalgte har svaret på spørgsmål om deres rolle, relationer og de opgaver, de løser på arbejdspladserne i undersøgelsen fra FAOS.
442 af Finansforbundets tillidsvalgte har deltaget i undersøgelsen.
Læs mere om undersøgelsen her.