Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

Ledelse, der tæller #4: Trivsel

Trivsel er en stor del af ledelsesopgaven, og det kræver et konstant fokus at arbejde med det i organisationen. Men gevinsten er til at tage at føle på: Gladere medarbejdere, der performer bedre og er mere kreative. Det er i hvert fald erfaringen fra både Forsvarsakademiets chef og CEO i Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

»Jeg trives, når jeg kan være med til at gøre en forskel. Når der er et flow – og ikke det modsatte – så har jeg det godt som chef«, fortæller Henrik Ryberg, der er chef for Forsvarsakademiet. 

For ham handler trivsel om skabe klare rammer og en retning, som medarbejderne kan arbejde inden for. Det gør det også nemmere for dem at have travlt med det rigtige og se en mening med det, de laver, fortæller han i podcasten Ledelse, der tæller. 

Og der er ingen tvivl om, at lederens tid er brugt fornuftigt, hvis der er fokus på at skabe trivsel. Hverken for Henrik Ryberg eller for Nicole Offendal, der er CEO i Finanssektorens Arbejdsgiverforening. 

»Mennesker, der trives, bliver jo tit mere kreative og kommer med input og nye idéer. Man kan se den der ild i øjnene, og man kan se, at tempoet går op. Folk bliver simpelthen gladere, og de performer bedre«, fortæller Nicole Offendal. 

For hende er det derfor vigtigt, at hun som leder formår at definere nogle opgaver, der er meningsfulde for sine medarbejdere. 

Find de andre afsnit her

Ledelse, der tæller – en podcastserie