Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

Finansforbundets internationale arbejde

Stadig flere beslutninger træffes uden for det danske politiske system. Det er derfor vigtigt, at vi er aktive i internationale fora.

Omkring 80 procent af den danske lovgivning stammer fra EU, og omkring halvdelen af sektorens ansatte arbejder for en tværnational virksomhed. Finanssektoren og arbejdsmarkedet bliver mere og mere tværnationalt. Vi byder et stigende antal udenlandske medlemmer velkommen til sektoren og Finansforbundet. Samtidig flytter også finansielle virksomheder arbejdsopgaver til udlandet, og det har også konsekvenser for vores medlemmer.

I Finansforbundet er vi derfor aktive i en række internationale fora og netværk, hvor vi arbejder for dine interesser. Desuden har vi etableret Internationals in Finance med det formål at byde internationale medarbejdere velkomne til Danmark, sektoren og Finansforbundet.

Du kan læse mere om Internationals in Finance på vores hjemmeside her.

EU

Regulering og økonomisk styring fra EU påvirker i høj grad både hverdag og arbejdsliv for ansatte inden for den finansielle sektor. Finansforbundet engagerer sig derfor i EU for at varetage vores medlemmers interesser bedst muligt.

I EU-regi samarbejder vi med NFU - Nordic Financial Unions og UNI Europa, men der er også behov for, at vi kan markere os selvstændigt. Det gør vi blandt andet i forhold til enkeltsager, men også i forhold til at påvirke den danske regerings holdning til EU-initiativer samt for at sikre, at vi i Danmark implementerer den rette EU-lovgivning.

Når vi arbejder for at påvirke EU, sætter vi fokus på bl.a. disse politiske temaer:

  • Medarbejderne - arbejdsvilkår, kompetencer, medarbejderindflydelse
  • Forbrugerne – god finansiel rådgivning og kundetillid 
  • Virksomhederne – kompetente bestyrelser og ledelser
  • Sektoren - fair konkurrencevilkår og lige betingelser for vækst
  • Samfundet - bæredygtighed, vækst og jobskabelse

Finansforbundets arbejde med EU-regulering (pdf)

I Finansforbundet er vi aktive i internationale fora og prioriterer internationalt samarbejde højt. Det sikrer dig fx adgang til gratis lokal rådgivning i 150 lande.

UNI Global Union

Finansforbundet er medlem af den globale fagforeningsorganisation UNI Global Union, der har medlemmer i mere end 150 lande.

Via dette samarbejde kan du som medlem af Finansforbundet få udstedt et gratis UNI pas, der giver dig adgang til rådgivning fra et finansforbund i udlandet, imens du er udstationeret. 

Læs mere om UNI passet på UNI's hjemmeside.

NFU - Nordic Financial Unions 

På nordisk plan arbejder Finansforbundet i Nordic Financial Unions (NFU), der er etableret af Finansforbundet og syv andre nordiske finans- og forsikringsforbund i Sverige, Norge, Island og Finland.

NFU har primært fokus på finansiel regulering i EU, men også på det tværnationale samarbejde i Norden. Formålet med samarbejdet er at styrke og koordinere den nordiske indsats i det europæiske og globale arbejde i finanssektoren.

NFU-forbundene har valgt at finansiere en medarbejder på UNI-Europas kontor i Bruxelles for at styrke sammenhængen mellem det nordiske og det europæiske samarbejde i finanssektoren.

Samarbejdet i NFU giver medlemmer af Finansforbundet mulighed for at få lokal rådgivning i de øvrige medlemslande, dvs. Sverige, Norge, Island og Finland. Som medlem kan du bl.a. have glæde af rådgivningen, hvis du skal udstationeres eller får permanent ansættelse i et af de nordiske lande.

Læs mere på NFU's hjemmeside Nordic Financial Unions (NFU)

Læs den nordiske aftale om udstationering her "Agreement on cross border work" (pdf)

Bliv medlem

Det bedste du kan gøre i en verden, der er i forandring, er at bevæge dig. Vi leverer fundamentet for trivsel i dag og åbner døre til din udvikling i fremtiden. Gør som otte ud af ti finansansatte i Danmark: Bliv medlem af Finansforbundet.

Bliv medlem i dag

Kontakt os

32 66 14 67

Du er velkommen til at ringe til Annette Mikkelsen, International Koordinator.

Du kan også skrive til ami@finansforbundet.dk