Finansforbundets mission, vision og værdier
Finansforbundet er som fagforbund et forpligtende fællesskab, der understøtter det enkelte medlem i at skabe det bedste arbejdsliv ved at varetage økonomiske, faglige og sociale interesser.
Her kan du se, hvilket grundlag vi arbejder ud fra:
Vores vision er at skabe værditilvækst i de sammenhænge, hvor vi indgår.
Vi er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for alle i og med relation til den finansielle sektor. Det vil sige:
- Kompetent: Vi er en organisation, der udøver vores virksomhed på et professionelt grundlag med et effektivt system af tillidsvalgte.
- Udviklingsorienteret: Vi sætter dagsordenen, så vi til enhver tid matcher omverdenen.
- Internationalt orienteret: Vi er et fagforbund, der aktivt påvirker rammer og vilkår for finansielle virksomheder bl.a. europæiske direktiver og internationale aftaler, der har betydning for vore medlemmer.
- Fagforening: Vi er et industriforbund, der organiserer, indgår overenskomster og varetager lønmodtagerinteresser for alle i og med relation til den finansielle sektor med mulighed for at have medlemmer uden for sektoren.
Vi skaber værditilvækst ved at prioritere politiske indsatsområder, der tager udgangspunkt i medlemmerne, organisationen og omverdenen.
Vores anbefalinger for Union Governance tager udgangspunkt i anbefalingerne fra Fondsbørsens komité.
Derudover skal vores Union Governance ses i lyset af vores værdigrundlag, hvor det fremgår, at Finansforbundet udøver sit virke gennem dialog, ansvarlighed, respekt og tillid med medlemmet i centrum.
Union Governance - anbefalinger til god fagforeningsledelse (pdf)
Det enkelte medlem kan påvirke sin egen situation og tage ansvar for sit eget liv ved, at vi stiller muligheder til rådighed.
Vi kan give medlemmerne målrettede servicetilbud, så de både får og oplever en værditilvækst gennem medlemskabet.
En fortsat udvikling af overenskomst- og forhandlingssystem med centrale hoved- og rammeoverenskomster, der kan udfyldes på decentralt niveau, kan sikre en fleksibel sammenhæng i det enkelte medlems arbejds- og fritidsliv.
Vi er en organisation, hvor beslutninger træffes så tæt på medlemmet som muligt med respekt og forståelse for de værdier, der er grundlag for fællesskabet.
Gennem samarbejde med andre - nationalt og internationalt - kan vi øve indflydelse på områder, der har betydning for medlemmerne.
Vi indgår i et værdifuldt fællesskab med sektorens virksomheder og organisationer om at skabe fokus på bæredygtighed, troværdighed og gensidig respekt.
Vi kan bidrage til at skabe et samfund, der har lige muligheder for alle med plads til forskellighed og mangfoldighed.
Finansforbundet udøver sit virke gennem dialog, ansvarlighed, respekt og tillid med medlemmet i centrum.
- Dialog: Vi samarbejder positivt med alle, hvor vi satser på aktiv interessevaretagelse uden tilknytning til noget politisk parti.
- Ansvarlighed: Vi er et fagforbund, der forholder os aktivt til og tager et medansvar for samfundets og sektorens udvikling.
- Respekt: Vi bygger på et fællesskab, der handler solidarisk med respekt for hinandens styrker og forskelligheder.
- Tillid: Vores samarbejdsrelationer bygger på, at vi gensidigt har tillid til positive intentioner hos hinanden.
Vi er et fagforbund med en decentral struktur, hvor de enkelte led i organisationen gensidigt er forpligtet over for hinanden i forhold til at efterleve de politikker, målsætninger og overenskomster, der er vedtaget.
De enkelte led i organisationen sætter fællesskabets interesser højt i prioriteringen af indsatsområder.
Fællesskabet har en forpligtigelse til at tage udstrakt hensyn til det enkelte individ.
Vi har løn- og arbejdsvilkår som et grundfundament i vores virke, og vi indgår overenskomst for alle i den finansielle sektor.
Vi arbejder med en bred interessevaretagelse, der omfatter medlemmernes økonomiske, faglige og sociale interesser.
Vi understøtter det enkelte medlem i at skabe det bedste arbejdsliv, herunder muligheden for at tage ansvar for eget liv i hele livsforløbet.
Det udviklende fællesskab
Vi er en fagforening, der tror på fællesskabet. Derfor varetager vi vores medlemmers interesser ved at samarbejde med andre.
Vi forbinder mennesker på tværs af grænser, brancher, kompetencer og teknologier, som sammen kan skabe nye, bæredygtige løsninger. Med det formål at udvikle det finansielle område, så det tjener mennesket – ikke omvendt.
Det arbejder vi for
Hos Finansforbundet tror vi på det holdbare arbejdsliv. Det gør vi med fællesskabet som fundament for at skabe en sund og bæredygtig udvikling af det finansielle område - med mennesket i centrum.
Læs mereKontakt os
32 66 14 23Du er velkommen til at ringe til Anne Therese Schultz-Petersen, organisations- og ledelseskonsulent.
Du kan også skrive til ats@finansforbundet.dk