Finansforbundets opbygning
Finansforbundet består af over 2.000 tillidsvalgte, ni kredse og et sekretariat. Landsmødet er vores øverste myndighed, og her fastlægges indsatsområder og politikker – mellem landsmøderne står repræsentantskabet, hovedbestyrelsen og formandskabet for den politiske ledelse.
I Finansforbundet har vi cirka 2.100 tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og kontaktpersoner, der er fordelt over hele landet. Cirka 140 er ansat i sekretariatet i København, og sammen med kredsenes sekretariater rundt om i landet servicerer vi medlemmer og tillidsvalgte.
Vi organiserer alle medarbejdergrupper inden for det finansielle område - fra rengøringsassistenten i filialen til dealeren i hovedsædet. Dvs. medarbejdere og ledere i banker, sparekasser, realkreditinstitutter, børsmæglerselskaber, leasing- og finansieringsselskaber, finanssektorens datacentraler samt de virksomheder, som sektoren ejer i fællesskab.
Vi organiserer medarbejdere i banker, sparekasser, realkreditinstitutter, børsmæglerselskaber, leasing- og finansieringsselskaber, finanssektorens edb-centraler samt de virksomheder, som sektoren ejer i fællesskab.
Og vi organiserer alle medarbejdergrupper i de finansielle virksomheder - fra rengøringsassistenten i filialen til dealeren i hovedsædet.
Tillidsrepræsentanterne udgør rygraden i enhver fagforening, og det gælder også i Finansforbundet. De er bindeleddet mellem medlemmerne og Finansforbundet - og de er medlemmets primære kontakt til forbundet.
Vi tilbyder tillidsrepræsentanterne en omfattende uddannelse, der består af en række grundkurser, specialkurser og seminarer. Uddannelsen ruster tillidsrepræsentanterne til at rådgive og hjælpe medlemmerne på arbejdspladsen.
Efter tillidsrepræsentanten er kredsen medlemmets primære kontakt til forbundet. Vi har i alt ni kredse - seks virksomhedskredse og tre finanskredse. Virksomhedskredse opstår, når der er over 1.200 medlemmer i en virksomhed – er der færre medlemmer i en virksomhed, hører medlemmerne i stedet til en geografisk bestemt finanskreds.
Alle kredse har en kredsbestyrelse, der vælges af kredsens medlemmer på en generalforsamling. De enkelte virksomhedskredse kan lokalt indgå aftaler om for eksempel distancearbejde, nye lønformer, flekstid eller job på særlige vilkår. Overenskomsten fastsætter i de fleste tilfælde nogle overordnede rammer, som de lokale aftaler skal holde sig inden for.
Hvis der opstår problemer, der er relateret til overenskomsten, skal de som udgangspunkt løses lokalt på arbejdspladsen og i den enkelte kreds. Hvis sagen har principiel karakter, eller situationen går i hårdknude, kan kredse inddrage Finansforbundets sekretariat. Medlemmer kan dog altid vælge at gå direkte til Finansforbundets sekretariat.
Kredsene i Finansforbundet
Finansforbundet Assurandørkredsen
Finansforbundet Jyske Bank Kreds
Sekretariatet er organiseret i områderne Forretningsudvikling, Markedsføring og Kommunikation, Service og Administration, Jura, Politik, Organisation og Forhandling samt Center for Læring og Udvikling.
Nedenstående link vil give dig adgang til Finansforbundets ansatte - vær opmærksom på, at du skal vælge afdeling.
Hovedbestyrelsen består af 12 medlemmer, der er udpeget af kredsene, og af en formand og to næstformænd, der bliver valgt på landsmødet. Hovedbestyrelsen vedtager strategier inden for de indsatsområder, som landsmødet beslutter.
HB honorar | Kr. pr. år | Kr. pr. måned |
OK regulering 1/7 2022 | 148.960,92 | 12.413,41 |
OK regulering 1/7 2023 | 155.664,16 | 12.972,01 |
OK regulering 1/7 2024 | 161.423,74 | 13.451,98 |
OK regulering 1/7 2025 | Afv. OK 2025 | Afv. OK 2025 |
Principper for honorarer (pdf)
Formandskabet består af en formand og to næstformænd, der står for den daglige politiske ledelse af Finansforbundet. Formandskabet bliver valgt på Landsmødet - det sker for en tre-årig periode.
Landsmødet beslutter også det samlede honorar til formandskabet, og det reguleres med samme procentsats som forbundets medlemmer i standardoverenskomsten, dvs. at honoraret modregnes løn fra egen virksomhed og honorarer fra fx bestyrelsesposter.
Samlet honorar formand | Kr. pr. år | Kr. pr. måned |
OK regulering 1/7 2022 | 2.019.255,00 | 168.271,25 |
OK regulering 1/7 2023 | 2.110.121,48 | 175.843,46 |
OK regulering 1/7 2024 | 2.188.195,97 | 182.349,66 |
OK regulering 1/7 2025 | Afv. OK 2025 | Afv. OK 2025 |
Samlet honorar næstformand | Kr. pr. år | Kr. pr. måned |
OK regulering 1/7 2022 | 1.701.447,97 | 141.787,33 |
OK regulering 1/7 2023 | 1.778.013,13 | 148.167,76 |
OK regulering 1/7 2024 | 1.843.799,61 | 153.649,97 |
OK regulering 1/7 2025 | Afv. OK 2025 | Afv. OK 2025 |
I nedenstående tabel er vist, hvor stor en del af det samlede honorar til formandskabet, der betales af Finansforbundet, og andelen der finansieres via eksterne honorarer og løn fra virksomhederne for året 2023.
Fordeling af formandskabets honorar for 2023* | |
Ekstern andel (herunder løn fra virksomhed) | 2.652.804 kr. |
Finansforbundet andel | 2.891.345 kr. |
Samlet honorar 2023 | 5.544.149 kr. |
Note* I opgørelsen for 2023 indgår også den afgående formands og næstformands honorar.
Principper for honorarer (pdf)
Repræsentantskabet består af medlemmerne i Finansforbundets kredsbestyrelser og eventuelt også tillidsrepræsentanter. I perioden mellem landsmøderne fungerer repræsentantskabet som et rådgivende og kontrollerende organ for hovedbestyrelsen. Repræsentantskabet holder møde en gang mellem to ordinære landsmøder.
Landsmødet er Finansforbundets øverste myndighed, og det er landsmødet, der beslutter, hvilke indsatsområder og hvilke politikker forbundet skal arbejde med de kommende tre år. Landsmødet holdes hvert tredje år, og her vælger deltagerne formandskab for en tre-årig periode.
Vedtægterne er regelgrundlaget og rammerne for Finansforbundet. Det er kun deltagerne på Landsmødet, der kan vedtage ændringer af vedtægterne.
Finansforbundets vedtægter 2024 (pdf)
Finansforbundets vedtægter 2023 (pdf)
Standardvedtægter for kredse 2023 (pdf)
Standardvedtægter for faglige personaleforeninger 2023 (pdf)
Det arbejder Finansforbundet for
Hos Finansforbundet tror vi på det holdbare arbejdsliv. Det gør vi med fællesskabet som fundament for at skabe en sund og bæredygtig udvikling af det finansielle område - med mennesket i centrum.
Læs mereKontakt os
32 96 46 00Vi har åbent mandag til torsdag fra 8.30-16.00 og fredag fra 8.30-15.00.
Du er også velkommen til at skrive til post@finansforbundet.dk