Danmark bør have et dataetisk governance board

Politiske diskussioner og initiativer har ikke haft øje for, at databrug i relationen mellem arbejdsgiver og arbejdstager i sagens natur udgør en magt- og videnasymmetri. Den kendsgerning kan udhule den danske arbejdsmarkedsmodel, og det bør vi som samfund tage hånd om.

Der er både muligheder og udfordringer
Medarbejderdata kan i en arbejdsmæssig kontekst bl.a. bidrage til at træffe beslutninger på et bedre grundlag, skabe hurtigere arbejdsprocesser og øge trivsel.

Desværre ser vi også modsatrettede effekter som mistrivsel, mistillid, diskrimination og stress, når medarbejderdata bliver brugt til at overvåge eller træffe automatiserede ledelsesbeslutninger.

Vi skal have mere viden og fælles retningslinjer
Øget regulering er ofte det automatiske svar på store samfundsudfordringer, men vi mener ikke, at lovgivning er den eneste vej frem. Den teknologiske udvikling og de dataetiske dilemmaer er vanskelige at inddæmme med love.

I stedet ser vi et behov for at udarbejde og udbrede frivillige, tværsektorielle dataetiske guidelines, som både kan virke retningsgivende og sikre fællesskab omkring fremtidens digitale arbejdsmarked.

Vi har behov for et Dataetisk Governance Board
Det kræver imidlertid viden og erfaring at kunne formulere såvel relevante som brugbare retningslinjer på tværs af sektorer. Vi advokerer af den grund for etableringen af et Dataetisk Governance Board bestående af repræsentanter fra regeringen, arbejdsmarkedets parter og eksperter.

Boardet skal kontinuerligt arbejde med vidensopbygning og rådgivning i forhold til den hastige teknologiske udvikling og deraf opståede dilemmaer i et arbejdsmarkedsperspektiv. Det vil bidrage til øget transparens på det danske arbejdsmarked.

Hent vores forslag her