Som at have nøgle til egen butik

Der er mange gevinster ved at være selvledende, oplever Tine Hjortdal Andersen, der som investeringsrådgiver hos Nordea har kontrol over sin egen arbejdsdag. Dog ikke fuldstændig, og det kan være udfordrende.

Af Birgitte Aabo

Planlægning og struktur. Tine Hjortdal Andersen har superskarpe kompetencer på den front, og derfor er selvledelse også det eneste naturlige for hende i jobbet som investeringsrådgiver hos Nordea. Hun har base i Kolding, men bruger tre arbejdsdage om ugen på at besøge kunder i et stort geografisk område.

”Rammen er, at den enkelte kunde både lovgivningsmæssigt og som del af aftalegrundlaget skal kontaktes mindst en gang årligt. For min portefølje er det i høj grad lig med, at jeg besøger dem”.

Planlægger hele året

Derfor lægger hun hver januar ud med at planlægge ikke mindre end resten af sit arbejdsår.

”Jeg ved, hvilke kunder, jeg skal besøge i årets løb, og derfor bruger jeg tid på at få det til at gå op geografisk, så jeg kan besøge en stribe kunder i samme område på en gang”, fortæller Tine Hjortdal Andersen.

Hun har det bedst med at planlægge det hele selv.

”Det giver mig i høj grad en følelse af frihed af effektivisere på den måde – som at have nøgle til min egen butik, hvor jeg bestemmer”.

Samtidig betyder det, at hun får en nogenlunde jævn arbejdsbyrde:

 ”Jeg har ikke pludselig en sindssyg travl måned, når jeg gør det på den her måde. Det er vigtigt, jeg er opmærksom på, at pres i en længere periode kan sætte sig til stress”, siger Tine Hjortdal Andersen.

Hvor meget må du bestemme?

Hun var oprindelig ejendomsmægler, siden bankrådgiver og i de seneste seks år har hun siddet i sin nuværende stilling. Hvornår hun blev selvledende, kan hun ikke rigtig sætte fingeren på:

”Det er jo ikke noget, du bliver fra en dag til den næste, og når man skifter job, bliver det nulstillet i en periode. Det afhænger blandt andet af din leder, hvor meget plads får du til at være selvledende, og hvordan er rammen for det i det job, du har fået? Hvor meget må du bestemme?”

Hun peger også på, at det er nødvendigt at opbygge en vis erfaring først og bruge ressourcer på at suge viden til sig fra kollegerne. Men når det er på plads, er det bare om at komme i gang med selvledelse, hvis du er til det:

”Ansvar er ikke noget, man får, det er noget, man tager – og naturligvis også noget, man gør sig fortjent til. Jeg kan lide at stå på mål for mine egne ting, og det er man nødt til, hvis man vil have ansvaret”.

Nej tak til kontrol

Det mest udfordrende ved at være selvledende er i investeringsrådgiverens optik to ting.

Den første er, at der pludselig kan komme ekstraopgaver:

”Ekstraopgaver kan vælte min planlægning og presse mig, fordi jeg på den ene side ikke kan sige nej til opgaven og på den anden side selv skal få det til at gå op, så mine andre opgaver også bliver udført. Det kan være en udfordring, især i en tid som nu, hvor vi har både barsler og sporadisk sygdom i afdelingen”.

Den anden udfordring er, hvis lederen vil kontrollere:

”Jeg har det lidt stramt med kontrol fra en leder. Mest fordi, at når jeg lægger så stor energi og engagement i mit arbejde, så synes jeg, at man som leder skal have tillid, indtil den tillid måtte blive brudt”.

Trods ulemperne kunne Tine Hjortdal Andersen ikke tænke sig et job, hvor hun ikke var selvledende:

”Jeg ville ikke passe ind i en kasse, hvor jeg skulle udføre en udstukket opgave, for det ville jo også indebære, at andre kontrollerede mig i vidt omfang. Jeg ville føle mig fastlåst og min arbejdsglæde ville forsvinde”.