Politik for ansvarlig brug af medarbejderdata og dataetik

Finansforbundet mener, at den digitale dagsorden bør have en højere politisk prioritering.

Digitaliseringen handler ikke længere blot om at gøre processer hurtigere, effektivisere, løsrive ressourcer (fx varme hænder) og skabe nye forretningsmodeller. Teknologiske længdespring som kunstig intelligens, Web3.0 og Metaverse rejser helt nye spørgsmål og problematikker, som Danmark og EU skal være på forkant med, for at sikre samme beskyttelse og sikkerhed for borgere.

Der er behov for at nytænke den politiske tilgang til digitalisering og data. Derudover behov for at skabe et mandat til at adressere udviklingen på en ny måde.

Finansforbundet arbejder for, at der kommer et styrket fokus på europæiske og globale reguleringsmæssige rammer, der er i sync med den teknologiske udvikling og brugen af globale værdikæder.

Moderne teknologier og arbejdsredskaber gør det muligt og let for arbejdsgivere at følge og overvåge medarbejdere. Det kan på den anden side bidrage til at træffe bedre informerede beslutninger, identificere mønstre og tendenser i virksomheden. Der kan være etiske grunde til ikke at bruge medarbejderdata, men der kan også være etiske grunde til at gøre det.

Finansforbundet mener, at brugen af nye teknologier og data er velkommen på arbejdspladsen. Der er dog behov for at løfte erkendelsesniveauet om teknologiernes muligheder og udfordringer på arbejdspladser, og skabe fælles dataetiske spilleregler og procedurer for disse.

Hele 23 – 33 % af danskerne betragtes som digitalt udfordrede. Der er en andel af danskerne som allerede nu ”kommer til kort” i en digital hverdag.

Samme tendenser ses også på arbejdsmarkedet og i den gennemdigitaliserede finanssektor. En europæisk undersøgelse mellem medarbejdere i den finansielle sektor viser, at overraskende mange oplever, at det er svært at følge kompetencemæssigt med den digitale udvikling på arbejdspladserne.

Der er et behov for, at ingen glemmes eller sættes af i takt med den teknologiske udvikling og at medarbejderdata spiller en større og større rolle på de danske arbejdspladser. Ingen skal risikere at blive stillet dårligere ift. fx forfremmelse eller opgavetildeling, fordi det er uklart, hvordan data spiller ind på, hvordan opgaver tilrettelægges, hvem der bliver ansat, fyret, forfremmet og belønnet osv.

Medarbejdere har allerede en række vigtige datarettigheder, fx retten til at blive glemt, retten om gennemsigtighed, retten til indsigt, konsultation, mv. Finansforbundet har gennemført en analyse med ca. 2000 medlemmer, der viser, at området typisk løses på et rent juridisk grundlag – og uden involvering af medarbejderne.

Finansforbundet mener, at virksomhederne bør tage grundig stilling til dataetik i en arbejdskontekst, herunder hvordan virksomhederne kan bidrage til at øge medarbejdernes indsigt og forståelse af, hvordan data påvirker deres hverdag. Tidligere omtalte analyse viste en klar sammenhæng mellem indsigt i, hvordan data indsamles, bruges og graden af tillid til disse.

EU’s arbejde med det frie marked og den åbne dataøkonomi, forudsætter at borgere og kunder (ejer eller som minimum) kontrollerer egne data og frit kan flytte dem mellem virksomheder, som kaldes for portabilitet.

Det samme bør gælde for medarbejderdata, så virksomheder kun har en form for låneret over medarbejders data, mens den pågældende er ansat i virksomheden. 

”Kontrol over egne data” er et fælleseuropæisk anliggende, men Finansforbundet foreslår, at området løftes nationalt, for derved at spille erfaringer og løsninger ind i det europæiske arbejde.