Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

Sådan får du hjemmearbejde til at fungere

Det er en kunst at arbejde struktureret og effektivt derhjemme i længere tid af gangen. Finansforbundet har samlet en række gode råd til, hvordan du kan strukturere arbejdet og holde motivationen oppe.

Indretning af arbejdspladsen

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER GODE RÅD

Fysisk indretning
Den er altid bedst at indrette sig ergonomisk korrekt, men især på hjemmearbejdspladsen kan det være svært, og man må acceptere den næstbedste løsning.

Sørg for jævnligt at ændre på skærm, tastatur og mus, så du får større variation i belastningen af dine muskler. Har du arbejdsopgaver, der ikke kræver skærm, så spred dem ud over dagen, så du kan holde naturlige skærmpauser

Variation
Husk uanset den fysiske indretning af din arbejdsplads at skifte arbejdsstilling i løbet af dagen. Det er den næste arbejdsstilling, der er den bedste.

 

Rejs dig op, sæt dig ned, hæv skærmen, sænk skærmen, og prøv at ændre stolens og bordets indstilling. Brug alle tænkelige anledninger til at skabe variation i arbejdsstillingerne.
Bliv inspireret af børnene - de er mestre i at variere deres "arbejdsstilling"

Bevægelse
Brug de naturlige små pauser i arbejdsdagen til at strække ud eller på anden måde bevæge dig. Sæt evt. en alarm for at huske det.

 

 

Tag trappen, gå en tur, mens du taler i telefon, hold møder med kollegaer i form af walk and talk, og stræk ud mens kaffemaskinen brygger. Bevæg dig i det hele taget så meget og så ofte som muligt.

Fokus på arbejdstiden

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER GODE RÅD

Worklife Balance
Hybridt arbejde indebærer sparet transport. Tid, som er din og ikke virksomhedens. Brug den derfor primært til dig selv og kun til at arbejde, når du selv har behov for det.

 

Dine værdier er din væsentligste retningsgiver, når du skal træffe beslutninger. Så kend dine værdier, og vær tro mod dem i forhold til din arbejdstid.
Det er en god ide at have interesser, der kan give modspil til arbejdet og sikre, at det hybride arbejdsliv ikke tager overhånd.

Pauser og restitution
Tid til pauser og restitution er vigtigt, uanset hvor og hvornår man arbejder. Vær især opmærksom på at holde pauser og få restitueret, når du arbejder hybridt.

 

Brug 30 sekunder på at kigge ud ad vinduet og lade tankerne flyve væk. Gå en tur på 2 minutter - og tal evt. med en kollega over mobilen imens.
Vær tydelig i forhold til, hvornår du arbejder, og hvornår du har fri, både over for dig selv og dine omgivelser. Det er i perioderne, hvor du er "off" fra arbejdet, at du for alvor restituerer.

Grænsemarkører
Arbejdet har med de digitale arbejdsformer en tendens til at flyde ud. Derfor er det vigtigt, at man har eller skaber nogle grænse-markører, der tydeligt markerer overgangen fra arbejde til fritid - eller omvendt.

 

Er du vant til at gå eller cykle fx 15 minutter til og fra arbejde, så hold fast i den rutine, selv om du arbejder hjemme.
Tag din arbejds-PC frem, når du arbejder, og læg den væk, når du har fri. Undgå at din hjemmearbejdsplads er synlig hele tiden, og at hjem og arbejdsplads smelter sammen

Kvalitet i arbejdet

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER GODE RÅD
Selvbestemmelse
Muligheden for at selv at kunne planlægge sit arbejde er afgørende for at kunne arbejde hybridt. Derfor skal der være tillid til, at medar-bejderne kan forvalte selvbestemmelsen fornuftigt.
Definer i fællesskab, hvad selvbestemmelsen omfatter, og hvor den ikke gælder. Sørg for at, ansvars- og arbejdsdelingen mellem leder og medarbejdere er tydelig.
Mening
Mening i arbejdet har stor betydning for medarbejdere. Når der arbejdes hybridt, er det vigtigt at indføre rutiner, der sikrer, at den fælles meningsskabelse ikke smuldrer.
De fleste oplever det meningsskabende at have et stærkt fællesskab på arbejdspladsen. Plej derfor løbende omgangstonen og væremåden - og vær ekstra opmærksom på fællesskabet, når I arbejder hybridt.
Fleksibilitet
Det hybride arbejde forudsætter, at man har indflydelse på, hvor og hvornår man arbejder. Ofte vil det være en god ide at lade den konkrete opgaveløsning være det styrende element.
Aftal i teamet, hvordan de enkelte opgaver løses bedst.
Aftal nogle fælles retningslinjer for, hvornår og hvordan man registrerer, hvorfra man arbejder, eller hvis man med kort varsel laver om på sine planer.

 

 

Relationer i arbejdet

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER GODE RÅD
Kollegiale fællesskaber
Nærvær med kollegaer har stor betydning for trivslen. I det hybride arbejde er det derfor vigtigt at indføre rutiner, der fastholder trivslen enten virtuelt eller i form af tilstedeværelsesdage.
Ræk ud efter hinanden - gerne dagligt - for at sikre, at I har det ønskede nærvær.
Vær rummelige over for hinanden - kun med en gensidig rummelighed er det muligt at give hinanden den nødvendige fleksibilitet.

Faglige fællesskaber
Stærke faglige fællesskaber i form af dialog og feedback styrker relationer og opgaveløsningen. De er generelt udfordrende at etablere, da de går på tværs af teams og afdelinger.

 

Hav fokus på at styrke det faglige niveau og den faglige identitet, så man er tryg og kan få hjælp til faglige udfordringer.
Vær opmærksom på, at de faglige fællesskaber ikke lukker sig om sig selv i en slags "os" mod "dem".

Ledelse
Selvstændig arbejdstilrettelæggelse gør ikke ledelsesopgaven over-flødig, men ledelsesopgaven bliver anderledes og mere kompleks

 

Sørg som leder for at støtte og hjælpe med at skabe overblik . Afdæk, hvor der er behov for hjælp, og hvad behovet er.
Vær tydelig om forventninger, rammer og vilkår .
Spørg ind til bekymringer, manglende motivation, trivsel og lignende