Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

FAKTA OM FINANSFORBUNDETS LØNBEREGNER

Her kan du blive klogere på Finansforbundets lønberegner. Du kan læse mere om, hvilke data vi bruger, hvordan de behandles, og hvilke elementer, som indgår i lønniveauet.

3. maj 2022
3 min
Af Klaus Mosekjær Madsen  
kmm@finansforbundet.dk

Hvad indgår i lønnen, når vi udregner den?

Det lønniveau, du finder i lønberegneren, er defineret som fast løn inklusive faste tillæg, men eksklusive arbejdsgivers pensionsbidrag og tillagt 1/12 af det gennemsnitlige årlige beløb, som modtages i engangstillæg og lign. (omfatter ikke overarbejdsbetaling).

Det vil sige, at lønnen ikke indeholder det arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag og heller ikke ferietillæg.

Fra 1. juli 2022 udgør arbejdsgiverens pensionsbidrag typisk 11,65 pct. af den faste løn, mens ferietillægget udgør 3,25 procent af den faste løn.

Hvis du ønsker at finde den totale bruttoløn, kan du derfor som tommelfingerregel gange lønniveauet i lønberegneren med 1,149.

Se lønberegneren her

Hvad betyder median og kvartil?

Lønberegneren viser fire forskellige lønniveauer. De fire niveauer hedder nedre kvartil, median, øvre kvartil og 90 kvartilen:

  • Medianen viser den løn, som den midterste person får, hvis du tager alle personer, der indgår i statistikken og stiller dem op i rangorden. Hvis du ønsker at sammenligne din løn med den typiske løn for en med din profil, skal du derfor se på medianen.
  • Nedre kvartil viser grænsen for de 25 procent med lavest løn.
  • Øvre kvartil viser den løn, du mindst skal have for at ligge blandt de 25 procent højest lønnede.
  • 90 kvartilen viser den løn, du mindst skal have for at ligge blandt de 10 procent højest lønnede.

Måske undrer du dig over, at vi ikke sammenligner med gennemsnittet? Det skyldes, at gennemsnittet kan påvirkes kraftigt, selv hvis få personer har en usædvanlig høj eller lav løn. Det kan betyde, at du får et forkert billede af det generelle lønniveau. Derfor benyttes medianen generelt, når der laves lønstatistik.

Hvor stammer tallene fra?

Lønstatistikken er baseret på faktiske lønoplysninger for alle 68.000 ansatte i den finansielle sektor.

Finansforbundet anvender en helt ny, revolutionerende metode, hvor vi kobler data fra Danmarks Statistik med resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse blandt Finansforbundets medlemmer.

Det betyder kort fortalt, at vi fra Danmarks Statistik trækker registerdata med lønoplysninger for alle ansatte i den finansielle sektor – uanset om de er medlemmer af Finansforbundet og uanset, om de har deltaget i lønundersøgelsen. Derved får vi et markant større datagrundlag, som samtidig er baseret på helt faktisk lønindberetninger.

På den måde får vi en statistik, der ikke blot baserer sig på de godt 10.000 besvarelser, vi har fra medlemsundersøgelsen. Statistikken er i stedet udarbejdet på baggrund af 68.000 personers individuelle lønoplysninger – og vel at mærke lønoplysninger, som arbejdsgiverne selv har indberettet til Danmarks Statistik. Det giver en utroligt høj kvalitet i statistikken.

For at data kan anvendes til at danne profilerne i lønberegnerne, behandles data herefter i en ikke-lineær regressionsmodel kaldet GradientBoostingRegressor. Det er konsulenthuset HBS Economics som via machine learning har udvalgt den regressionsmodel, der giver de mest retvisende resultater.

 

Kort om lønberegneren

I lønberegneren har du mulighed for at se lønniveauet for en profil, du selv definerer ud fra en række variable – såsom uddannelse, alder sektor, region og stillingstype. I beregneren indgår mere end 60 forskellige jobfunktioner på det finansielle område.

Lønberegneren er tænkt som et vigtigt redskab i arbejdet for større åbenhed og dialog omkring lønforholdene på det danske arbejdsmarked. 

Kontakt

31 10 10 02

Klaus Mosekjær Madsen 

Senior Økonom

kmm@finansforbundet.dk