Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

Lav sommerledighed for dimittender i finans

Ledigheden for dimittender topper generelt i sommermånederne. Det var også tilfældet i 2024, men på et lavere niveau end i de foregående år.

8. okt. 2024
1 min
  • Marius Søndergaard
 
kmm@finansforbundet.dk

Set over kalenderåret er ledigheden blandt dimittender inden for bank og realkredit typisk højest i juli, fordi det er måneden hvor mange nyuddannede kommer ud på arbejdsmarkedet.

I 2024 toppede dimittendledigheden  med 4,4 pct. ledighedsberørte i juli måned. Det er det laveste niveau for ledigheden i juli siden 2018.

Også i august og september er ledigheden lavere end i tidligere år. Det betyder , at ledigheden for dimittender i september allerede  er tilbage på det laveste niveau, der er set i 2024. 

 

Den finansielle sektor er generelt karakteriseret ved relativt lav ledighed blandt dimittender. En vigtig årsag er, at mange allerede har fået gode kontakter på arbejdsmarkedet, inden de er færdiguddannet.

Det ses blandt andet blandt finansøkonomer, hvor 34 pct. af færdiguddannede finansøkonomer fortsætter direkte videre i et job på den arbejdsplads hvor skrev opgave/speciale/projekt eller var i praktik og yderligere 11 pct. fortsatte et sted, hvor de havde studiejob. 

Hele 45 pct. af de færdiguddannede finansøkonomer finder altså deres første job gennem en virksomhed, de allerede har været hos eller har samarbejdet med.

 

Læs mere om hhv. ledighed og finansstuderende her.

 

Kontakt

31 10 10 02

Klaus Mosekjær Madsen

Senior Økonom

kmm@finansforbundet.dk