Fremtidens finansledere
Drømmer du om at blive leder, men ved ikke helt hvordan? Tag springet til ledelse i finanssektoren: Bliv en del af vores netværk sammen med andre, der har lederdrømme.
Arbejder du i den finansielle sektor og drømmer om at blive leder, men ikke ved, hvordan du skal nå dertil? Føler du dig ofte alene med dine ambitioner, eller har du brug for inspiration til at finde den rigtige vej til ledelse?
Vores netværk er designet til at samle andre som dig, der overvejer at gå ledelsesvejen. I netværket kan du blive klogere på, hvordan din vej til ledelse, kan se ud. Du kan skabe stærke, støttende relationer med andre, som vil samme vej. Sammen kan vi mødes og inspirere hinanden til, hvad det kræver at blive leder, og hvordan vi går den rigtige vej.

Skal du være med?
Vi afholder i 2026 fire netværksmøder hhv.
- 24. februar
- 27. maj
- 8. september
- 2. december
Du tilmelder dig første netværksmøde og bliver automatisk indmeldt i netværksgruppen her.
Til møderne vil I sammen udforske vejen til ledelse:
- Udvikling af din karriere – hvordan bringer du dig i spil til dit første lederjob, og hvordan kan du øve ledelse i dit nuværende job?
- Lyst til ledelse? – personlig afklaring: hvad er prisen og gevinsterne ved at sige ja til ledelse?
- Fra specialist til leder – de største skift og udfordringer, når du træder ind i lederrollen.
- God ledelse i praksis – lederens værktøjskasse, med fokus på at skabe resultater gennem andre og kommunikere klart.
Målgruppe
Netværket henvender sig til dig, der arbejder i den finansielle sektor, der endnu ikke er leder, men har ambitioner om at påtage dig lederroller. Netværket er relevant for alle, der ønsker at udvikle deres ledelseskompetencer og forberede sig på fremtidige lederstillinger eller finde ud af, om det er den vej, som du ønsker og gå.
Værdi og udbytte som netværksmedlem
- Netværksmøder med fokus på sparring og videndeling
- Mulighed for at spejle dig i andres rejse mod ledelse og lære af deres erfaringer
- Udvid dit professionelle netværk med ambitiøse kolleger fra finanssektoren
- Få inspiration, motivation og konkrete værktøjer til at tage næste skridt i din karriere
- Bliv klogere på, hvad ledelse kræver – og hvad det kræver af dig
Forventninger til dig som netværksmedlem
- Aktiv deltagelse i netværksmøder
- Engagement i diskussioner og deling af erfaringer
- Villighed til at opretholde fortrolighed omkring delte oplysninger
- Åbenhed for at lære og udvikle sig sammen med andre
- Bidrage til et støttende og inspirerende miljø

Netværksmøderne bliver faciliteret af Lene Flensborg, som er erhvervspsykolog og som har arbejdet med udvikling af ledere og organisationer siden 1999.
Lene efteruddanner sig løbende og har bla. gennemført en CBA, kurser i konfliktmægling, change management samt terapeutisk efteruddannelse (særligt fokus på emotionsfokuseret terapi). Lene er certificeret bruger af personlighedstest og præferenceværktøjerne Insights Discovery, Whole Brain og Hogan Personality Inventory.
Hvor mange er I - og hvorfor
For at skabe værdifulde relationer og fortrolighed har langt de fleste netværksgrupper et maksimalt antal på 24 netværksmedlemmer. Det giver bedre muligheder for at skabe tillid og fortrolighed mellem medlemmerne samt skaber et trygt rum, hvor medlemmerne tør dele erfaringer, udfordringer og idéer åbent.
Kontakt Netværksteamet
Er du nysgerrig på denne eller en anden af vores netværksgrupper, kontakt os på netvaerk@finansforbundet.dk.