Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

Morten Münster: Storrumskontorer er skod

Storrumskontorer og free seating er godt for to ting, men så heller ikke mere, mener adfærdsekspert Morten Münster. Men der er et par ting, du selv kan gøre, hvis du vil sikre din koncentration.

13. jan. 2025
4 min
Morten Münster er ekspert i adfærdsdesign og forfatter til tre bestsellere om adfærd.

Der er ikke meget godt at sige om storrumskontorer, hvis man spørger ekspert i adfærdsdesign Morten Münster.

Eller det vil sige, der er to ting, han gerne vil fremhæve som positive, men ellers er han ikke bleg for at betegne arbejdspladsernes hovedbanegårde som ”skod”.

”Rent arbejdsmæssigt er det en virkelig dårlig idé med storrumskontorer,” siger han.

Men han vil alligevel gerne starte med at fremhæve de positive aspekter ved storrumskontorer og free seating, for de er alligevel værd at tage med, mener han.

”Det er godt for økonomien, og det skal man ikke kimse ad. Det er godt, fordi man ikke skal have lige så mange pladser - især nu om dage, hvor lønmodtagere alligevel forventer, at de kan arbejde hjemme hele tiden,” siger Morten Münster.

Derudover peger han på studier, som viser, at det har en positiv effekt på videndeling, når man sidder tættere på kollegerne og lige kan spørge dem om noget hen over hæve-sænke-bordet.

”Men så har vi også tømt alle de gode argumenter, der er for storrumskontorerne,” siger adfærdseksperten. 

(Artiklen fortsætter efter boksen)
"Når du oplever, at du arbejdede røven ud af bukserne, men ikke fik lavet noget, fordi du blev forstyrret og var til møder og alle mulige andre småting, så begynder din arbejdsglæde at dale."
- Morten Münster, ekspert i adfærdsdesign

Ingen har tid til at arbejde

Ifølge Morten Münster er det allerstørste problem afbrydelser og forstyrrelser.

”Det ødelægger produktiviteten, fordi man bliver afbrudt hele tiden,” siger han og fortsætter:

”Det er et kæmpe problem. Og det kan godt være, at vi videndeler en masse og huhej for innovationen, men der er ingen, der har tid til at lave deres arbejde.”

Han henviser til studier, der viser hvor lang tid det kan tage at komme tilbage til samme kognitive niveau, man var på, efter en kollega har spurgt, om du vil med ned og spise frokost.

Samtidig mener han også, at det ødelægger arbejdsglæden.

”Noget af det, der motiverer folk allermest, er følelsen af fremdrift. Altså følelsen af at komme på arbejde og få lavet noget. Men når du oplever, at du arbejdede røven ud af bukserne, men ikke fik lavet noget, fordi du blev forstyrret og var til møder og alle mulige andre småting, så begynder din arbejdsglæde at dale,” forklarer Morten Münster.

Et andet argument imod storrumskontorerne er ifølge Morten Münster den større sandsynlighed for, at du tager kollegaens forkølelse med dig hjem. 

Derfor er der ikke umiddelbart så meget, der i hans optik taler for kontorer med medarbejdere på rad og række.

”Netto, hvis du kigger på studierne, så er der ikke nogen, der vil anbefale dig at lave storrumskontorer, men – og det synes jeg er et vigtigt men – virksomhederne skal jo kunne tjene nogle penge for at kunne ansætte os,” siger Morten Münster.

Kan vi blive enige?

Men hvad kan man så gøre, hvis man sidder i et storrumskontor?

Som udgangspunkt ikke så meget, hvis går efter at få udryddet de forstyrrelser, der kommer fra kollegerne, mener Morten Münster.

”Det kræver en beslutning, der går ud over en selv. At du hæver dig over individniveau og får en samtale med en leder,” siger han.

Han fremhæver de steder, hvor man har indført tid til fordybelse. 

”Folk får lavet meget mere. De bliver meget gladere. Men det kræver jo, at vi bliver enige,” siger Morten Münster.

Få styr på dine egne afbrydelser

Morten Münster er ekspert i adfærdsdesign og har skrevet flere bøger om emnet – blandt andet bestselleren ”Jytte fra marketing er desværre gået for i dag”. Men lige netop når det kommer til storrumskontorer, kan det være svært at bruge værktøjer fra adfærdsdesignskassen.

”Det er et eksempel på, hvor adfærdsdesign ikke kommer til kort, men måske ikke kan bruges så meget,” siger han og opfordrer til, at man i stedet kigger på sig selv og hvordan man kan ændre sin egen adfærd for at undgå konstante forstyrrelser. Her er der nemlig meget at gøre, mener adfærdsguruen.

”Start med alle de afbrydelser, som dit system har givet dig, og det er utrolig mange, hvis man tæller efter og kigger på de sms’er, Aula-notifikationer, og hvad der ellers kommer ind,” siger han.

Derfor foreslår han blandt andet, at man slukker for notifikationerne på sin mobil og sætter den på lydløs. Derudover kan man lukke sin mailboks på computeren, så der ikke konstant tikker nye mails ind, og så nøjes med at tjekke sin mail tre gange om dagen.

”Det er rigeligt. Det tror folk ikke, at det er, men det er det,” siger han.

Derudover kan det også være en god idé at flytte sig fysisk, mener han. 

Det kan man blandt andet gøre ved at arbejde hjemme, hvis det er muligt, men også på kontoret, er det måske muligt at finde et mødelokale eller et andet sted, hvor man får lidt tid alene.

”Man kan flytte sig væk fra det selv. Sæt dig ned i kantinen, det er en god måde at gøre det på. Og nu er der også mange steder, hvor de har zoner eller telefonbokse, man kan sætte sig ind i. Det er jo klart, det hjælper det jo også. Det er en kunstig måde at forsøge at få folk til at gå rundt, men det er langt bedre end det der store helvede, hvor folk bare sidder klos op ad hinanden,” siger Morten Münster.

Seneste nyt